Varde Middelalderfestival
Kom med, når Varde vender tilbage til middelalderen den 26.-28. august 2022.
Varde Middelalderfestival er fyldt med fortællinger, formidling af middelalderfolkets levevis, musik, teater, ridderkampe, markedsboder, gøgleri og ildshow.
I år kan vi også præsentere middelalderforestillingen Varde Brænder, der tager udgangspunkt i nedbrændingen af Varde by i 1439 – en katastrofal konsekvens af bøndernes oprør over de ringe forhold og adlens magt.
Varde Brænder kan oplevelses på Varde Torv fredag den 26. august og lørdag den 27. august fra kl. 21.15-22.15. Der er fri adgang.
Fredag aften holder butikkerne i Varde by åbent til kl. 22.00, hvor der vil være lagt op til hygge og god stemning med underholdning ved Varde Torv.
Den autentiske middelalderfestival foregår ved Varde Å lørdag og søndag. Her vil du opleve lejrliv, håndværk og håndarbejde, kampe, underholdning og alt hvad der hører til et rigtigt middelaldermarked og det levede liv i middelalderen.
Find programmet for Varde Middelalderfestival 2022 her (åbner i nyt vindue)
Find facebookbegivenheden for Varde Middelalderfestival 2022 her (åbner i nyt vindue)