Administrativ barselsvikar med fokus på værtskab

Ansøgningsfrist: 09.04.2023

Varde Bibliotek søger en kollega til:
  • Værtskab og kommunikation med voksne, børn og unge.
  • Daglige logistiske opgaver i forbindelse håndtering af
    bibliotekets bøger og andre materialer.
  • Administrative opgaver.

Vi forventer, at du er en habil IT-bruger, er vant til at navigere på digitale platforme og parat til at sætte dig ind i nye systemer.

Du har en naturlig sans for at være opsøgende og imødekommende, du lytter og er indstillet på til at skabe den gode stemning i selskab med borgerne.

Du kan arbejde både selvstændigt og i teams.

Du er ikke bange for at tage fat og har i øvrigt en god mobilitet.

Du er åben og imødekommende og bidrager positivt til en god trivsel på kontoret.

Din baggrund er ikke afgørende, dog ser vi gerne, at du er uddannet eller har erfaringer med kontorfag eller lignende.

Arbejdstiden ligger i dagtimerne på hverdage. Desuden skal der påregnes lørdagsvagter (fastsættes på forhånd i vagtplanen).

Der kan lejlighedsvis forekomme aftenarbejde i forbindelse med bibliotekets afholdelse af kulturelle arrangementer, debataftener osv.

Stillingen er på 33 timer pr. uge, og den er ledig til besættelse pr. 1. juni 2023. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst for HK og KL.

Yderligere oplysninger om stillingen:
Kontakt Gitte Gade tlf. 79 94 83 50 – eller på bibliotekets hjemmeside www.vardebib.dk
Ansøgningsfrist: Søndag den 09-04-2023.

Ansættelsessamtaler finder sted i uge 16.
NB: Kun elektronisk ansøgning accepteres
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk