Afløsere til hjemmeplejen i Årre

Ansøgningsfrist: 03.06.2022

Vi søger afløsere til ansættelse til weekend- og sommerferiearbejde.
Du kan være ufaglært, studerende eller faglært SSH eller SSA. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med borgere, der har brug for personlig eller praktisk hjælp i eget hjem.

Vi er en fantastisk hjemmeplejegruppe i Årre bestående af ufaglærte, SSH og SSA. Vi har selvvalgt arbejdstid og du får derfor mulighed for at få indflydelse på din arbejdstid. Vi servicerer borgere i Agerbæk, Fåborg, Roust, Rousthøje, Årre og Næsbjerg. Vi stiller bil til rådighed. Din arbejdstid vil være dagvagter eller aftenvagter.

Opgaverne vil være personlig pleje og praktisk hjælp. Vi arbejder tæt sammen om borgerne og hjælper hinanden. Vi tager alle ansvar for, at vi har en god arbejdsdag.
Du vil få en grundig introduktion, så du får en god opstart.

Hvis du er åben og imødekommende, har en anerkendende kommunikation, er mødestabil og har mod og lyst til at være noget for andre, så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder Birgit Baagø på tlf. 2051 9725 eller på biba@varde.dk.

Sidste ansøgningsfrist er 3. juni 2022.

Vi afholder løbende samtaler.