Agerbæk Skole søger to lærere til faste stillinger

Ansøgningsfrist: 20.06.2022

Stilling 1 – lærer til indskolingen
Vi søger dig, som kan være med til at undervise i dansk, engelsk, natur/teknik, kristendom eller flest mulige af disse fag.

Stilling 2 – lærer til udskolingen
Skemaet omfatter dansk, engelsk og historie. Her søger vi dig, som kan være med til at undervise i flest mulige af disse fag.

Her hos os bliver du en del af et team, hvor samarbejdet om elevernes læring og trivsel er i centrum. Du får gode og dygtige kollegaer, hvor faglighed, sparring og lysten til at lære nyt er i højsædet. Vi prioriterer læringsfællesskabet omkring eleverne højt, og har faste ugentlige møder i klasse- og faseteamet til samarbejdet omkring eleverne. Vi er godt normeret i forhold til to-voksen-timer og har et godt samarbejde omkring disse.

Agerbæk Skole er overbygningsskole som organisatorisk hænger sammen med Starup Børneby. Vi har 350 elever, fordelt med 275 i Agerbæk og 75 elever i Starup. I det pædagogiske arbejde har vi primært fokus på teamets arbejde omkring elevernes læring gennem målsætning, feedback og trivsel. Det er vigtigt for os at skabe et miljø, hvor børnene føler sig hørt, set og mødt.

Vi kan tilbyde

  • Et aktivt, humørfyldt og dedikeret kollegafællesskab.
  • Gode faglokaler og undervisningsmaterialer.
  • Et udviklende fagligt miljø med initiativ og mod til nye tiltag.
  • En ledelse, der altid har døren åben.
  • Forældre, der bakker op om skolen.

Du er

  • God til at skabe relationer til kolleger, elever og forældre.
  • En tydelig og anerkendende voksen.
  • Dygtig til at planlægge og evaluere en god differentieret undervisning.
  • Klar til at bidrage med godt humør og god energi.

Læs mere om skolen på www.agerbækskole-starupbørneby.dk

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der er tale om to faste fuldtidsstillinger med tiltrædelse pr. 1. august 2022.  Vi indhenter altid børneattest.

Kontakt
For at få mere at vide om stillingerne kontakt skoleleder Kenneth Bjerre eller viceskoleleder Sanne Pihl, tlf. 7994 7224.

Ansøgningsfrist den 20. juni kl. 8.00
Ansættelsessamtaler afholdes den 23. juni.

Send din ansøgning
Du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Ansøgningen skal indeholde eksamensbevis fra læreruddannelsen, udtalelser og kontaktoplysninger på referencekilder.

Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk