Audio- eller logopæd til Bo og Rehabiliteringscenter Lunden

Ansøgningsfrist: 18.11.2022

– et specialiseret tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade.

Bo og rehabiliteringscenter Lunden i Varde søger pr. 1. januar 2023 en talekonsulent, 30 timer pr. uge. En spændende arbejdsplads, hvor udvikling og kvalitet er i fokus.

Dine arbejdsopgaver:

  • Udredning
  • Undervisningsforløb
  • Varetage skriftlig dokumentation i Nexus
  • Udarbejde opfølgningsmateriale
  • Arbejde i tværfaglige teams
  • Vidensdeling og sparring med dine kollegaer
  • Undervisning til andet fagpersonale samt pårørende

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet audiologopæd eller logopæd
  • Gerne med erfaring fra hjerneskade-specialet
  • Er fagligt og teoretisk velfunderet og reflekterende, kan bidrage til ny viden og inspiration
  • Kan arbejde selvstændigt kombineret med lysten til at indgå aktivt og positivt i det tværfaglige samarbejde
  • Kan sætte borgeren i centrum
  • Kan se mulighederne i at undervisning – også kan foregå i hverdagssituationer

Om os:
Vi er et specialiseret bo og rehabiliteringstilbud til voksne med erhvervet hjerneskade. Du vil være tilknyttet Trænings- og aktivitetsafdelingen, hvor der vil være gode muligheder for sparring med fysio- og ergoterapeuter. En arbejdsplads hvor vi vægter godt humør, indflydelse og høj trivsel.

Vi har en rehabiliteringsafdeling med 10 døgnpladser, som har ophold af 1-9 måneders varighed. Derudover er der en bo-afdeling med i alt 24 døgnpladser til personer med vedvarende behov for støtte og træning.

Der er gode muligheder for uddannelse og ugentligt undervisningsseancer i tværfaglige temaer.

Vi understøtter gerne deltagelse i monofaglige netværk – et område du selv skal være med til at opdyrke.

Løn efter gældende overenskomst

Spørgsmål til stilles til konstitueret leder Margrethe Als på tlf. 7994 8748 eller mail maal@varde.dk

Ansøgningsfrist d. 18/11 kl. 8.00

Samtaler forventes afholdt d. 23/11/2022 mellem kl. 8.00-11.00
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk