Barselsvikariat i indskolingen

Ansøgningsfrist: 19.05.2022

Trane Skole & Børneby søger en lærer fra 1. august 2022

Trane Skole & Børneby er etableret pr. 1. august 2018 og er et fællesskab bestående af Tistrup almene skoletilbud med 0. – 9. kl og SFO, Horne Børneby og Thorstrup Børneby.
Skolerne i Tistrup, Horne og Thorstrup er afdelingsopdelt i 6 afdelinger, og man er primært tilknyttet én afdeling.

En af vores lærere skal på barsel pr. 1. august, derfor søger vi en kollega til 1 års barselsvikariat.

Stillingen er ledig i afdeling Tistrup Skole – indskoling, hvor der er elever fra 0. – 3. klasse. Stillingen indeholder bl.a. dansk og matematik på niveauhold samt idræt.

En del af dagen er eleverne i indskolingen delt på niveauhold i dansk og matematik, alt efter deres kompetencer. De fleste af de resterende fag er samlet som basistimer med emner, der kan foregå på tværs af de 4 årgange.

Vi søger en lærer der

  • Har en læreruddannelse
  • Har gode kompetencer inden for klasserumsledelse og relationsarbejde
  • Er god til at planlægge og strukturere
  • Er åben og udviklingsparat
  • Er god til at kommunikere og kan skabe en god dialog med forældrene
  • Er faglig stærk og kan inspirere og motivere såvel kollegaer som elever.

Skolerne arbejder med den gode undervisning, hvor der er fokus på elevernes læring og trivsel. Vi arbejder med at implementere det professionelle læringsfællesskab som en ny og udviklende arbejdsform.

I indskolingen arbejder vi med principperne fra UgekemaRevolutionen.
Du kan læse mere om skolerne på  www.traneskoleogbørneby.dk.

Såfremt du har brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte souschef Birte Johannessen på tlf. 23399555.

Stillingen er en fuldtidsstilling, som ønskes besat pr. 1. august 2022. Ansættelsessamtaler forventes afholdt 23. maj 2022.

Ansøgning vedlagt relevante uddannelsesbeviser sendes online senest torsdag den 19. maj 2022.
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk