Barselsvikariat til Teglhuset pr. 01.08.2022

Ansøgningsfrist: 22.05.2022

Dagtilbuddet Øst søger en PAUèr/pædagogmedhjælper til et barselsvikariat i Teglhuset på 35 timer i ugen pr. 1. august 2022.                                                                    
”Vores hverdag i Teglhuset er fyldt med skønne børn, forældre og kollegaer. Vi har et fællesskab med plads til sjov, forskellighed og faglig udvikling. Derudover er vores udendørs område fantastisk og jeg elsker vores udeliv, hvor der er masser af spændende læringsmiljøer for vores guldklumper”. Mette Høy, PAU i Teglhuset. 

I Dagtilbuddet Øst bliver du en del af et engageret og hjælpsomt team, der hver dag brænder for at gøre en forskel…

Lidt om os.
Dagtilbuddet Øst er et fællesledet dagtilbud, det består af følgende afdelinger:
Agerbæk Børnehus, Teglhuset i Nordenskov, Naturligvis i Ansager, Kastanjehaven i Næsbjerg og Skovbrynet i Ølgod.

I Øst arbejder vi målrettet med at styrke børnenes trivsel, læring og chancelighed, med omdrejningspunkt i de styrkede pædagogiske læreplaner.
Vi lægger stor vægt på nærvær, relationer og leg samt udviklingen af inspirerende og motiverende læringsmiljøer, der understøtter børnenes behov.

Vi søger en kollega:

  • Der ønsker at være med til at gøre en forskel for vores guldklumper.
  • Der kan indgå i et tæt samarbejde med forældre og kollegaer.
  • Der ønsker faglig – og personlig udvikling.
  • Der er fleksibel og ansvarsbevidst.
  • Der kan indgå i læringsgrupper og arbejde med tilrettelagte pædagogiske aktiviteter.
  • Der kan bidrage til udvikling af inspirerende læringsmiljøer.
  • Der er anerkendende, nærværende og omsorgsfuld
  • Der har let til smil.
  • Der er initiativrig, kreativ og kan lide sang og bevægelse.
  • Der vægter dialog og sparring.
  • Der vil bidrage til det gode psykiske arbejdsmiljø.

Vi kan tilbyde:

  • Et Dagtilbud der er i en spændende udvikling, hvor du får mulighed for at bidrage til udviklingen.
  • En stilling, hvor du indgår i et dynamisk læringsfællesskab med engagerede kolleger – både i egen afdeling og på tværs af afdelingerne i Dagtilbuddet Øst.
  • Dejlige børn og et tæt samarbejde med vores engagerede forældre
  • Hjælpsomme, positive og faglige kollegaer, der hver dag går på arbejde for at gøre en forskel.
  • Kompetenceudvikling

For yderligere oplysninger:
Kontakt Maria Lily Larsen, Daglig leder i Teglhuset på mobil: 31353049 eller Maiken Flindt-Christensen, Dagtilbudsleder i Dagtilbuddet Øst, på mobil: 42520018.

Information om Teglhuset kan desuden findes via nedenstående link:
Forside – (Øst) Børnehaven-teglhuset.dk (xn--brnehaven-teglhuset-v7b.dk)

Åbent hus:
Har du lyst til at hilse på os og få en uformel snak, så inviterer vi mulige ansøgere til åbent hus d. 18. maj fra kl. 14.30-16.30 i Teglhuset, Blüchers Alle 9, Nordenskov, 6800 Varde.

Ansættelse:
Løn og ansættelse i forhold til gældende overenskomst for området.

Ansøgningsfrist:
Den 22. maj 2022 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler:
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 22. Ansættelsessamtalen vil foregå som en reflekterende dialog mellem ansøger og ansættelsesudvalg. Ansøgere der indkaldes til samtale, vil inden mødet få tilsendt nogle små cases som vil blive omdrejningspunktet for dialogen.

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk