Behandlerpsykologer til Familiecentret, 30t eller efter aftale

Ansøgningsfrist: 18.08.2022

Vil du være medskabende på fremtidens behandlingstilbud til børn og unge? Så kig med her!

Familiecentret ved Varde kommune tænker i nye og ambitiøse udviklingstiltag for børn og unge. Et af de kommende tiltag retter sit fokus mod et tilbud til vordende forældre og småbørn – et tiltag hvor psykologerne kommer til at spille en central rolle.
Udover at medvirke til nye tiltag, består psykologernes primære arbejdsopgaver af behandling til børn og unge, med inddragelse af deres forældre og plejeforældre

Som psykolog ved Familiecentret, bliver du en del af Varde kommunes dagbehandlingstilbud for børn og familier i udsatte positioner. Familiecentret består af 36 engagerede medarbejdere, organiseret i 2 teams. Sammen med din psykolog kollega, bliver du en del af et flerfagligt team. Der er tæt samarbejde og mulighed for sparring indenfor eget team, men også på tværs – og med andre afdelinger.

Hvis du kan se dig selv i en organisation i udvikling og samtidig er klar på at hjælpe børn, som kan have været udsat for traumatiske hændelser eller på anden vis har brug for psykologfaglig hjælp, da håber vi at se en ansøgning fra dig. 

Vi søger efter dig som:

  • Er autoriseret psykolog
  • Er klar på udviklingstiltag og tilrettelæggelse af fremtidens behandlingstilbud
  • Har erfaring med eller som minimum kendskab til behandling af børn og unge
  • Har lyst til løbende sparring med et nysgerrigt afsæt, som forudsætning for et højt fagligt niveau
  • Vil bidrage til et godt arbejdsmiljø og som tager medansvar for trivsel

 
Vi kan tilbyde dig:

  • Varierende arbejdsopgaver afhængig af dine kvalifikationer. Det kan være: individuel behandling; gruppeforløb; understøttende forløb til forældre; råd og vejledningsforløb; supervisionsforløb; kriseforløb og udarbejdelse af børnepsykologiske undersøgelser, med henblik på kvalificering af rette indsats og behandlingstilbud
  • Metodefrihed og en eklektisk tilgang, hvor rette hjælp til barnet er i fokus. Det betyder også, at vi kan tilbyde uddannelse, således kompetencer og behandlingsbehov matcher. Vi ser gerne at du enten har Theraplay uddannelsen eller ønsker at uddanne dig heri
  • Intern og ekstern supervision
  • Psykologisk tryghed på arbejdspladsen, som forudsætning for trivsel og udvikling

Flere oplysninger:
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker du at vide mere om arbejdsopgaverne og hverdagen ved Familiecentret, er du velkommen til at kontakte teamleder Maren Hansen på tlf. 2131 2608.

Arbejdssted: Børn og unge, Frisvadvej 35, 6800 Varde.

Arbejdstid: 30t eller efter aftale.

Tiltrædelse: 1. oktober eller efter aftale.

Sidste frist for ansøgningen er 18. august 2022.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 24. august 2022.
Børneattest: vi indhenter børne- og offentlig straffeattest.

Løn- og ansættelsesvilkår: Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk