Blåbjergskolen søger en lærer der brænder for idræt og dansk i udskolingen i Nr. Nebel

Ansøgningsfrist: 20.01.2022

På Blåbjergskolen har vi 540 glade, aktive og videbegærlige elever. Skolen ligger på 3 matrikler i henholdsvis Outrup, Lunde og Nr. Nebel. Der er et tæt samarbejde mellem afdelingerne og med lokalsamfundet. Vi ligger i et naturskønt område, som ofte inddrages i undervisningen.

Vi søger en lærer til en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1.marts 2022.

Vores udskolingsafdeling med ca. 170 elever ligger i Nr. Nebel. Som lærer vil du indgå i et læringsfællesskab, hvor vi støtter hinanden i en fleksibel hverdag. Der er ugentlige skemalagte møder, hvor teamet mødes om fælles forberedelse, efterbehandling og refleksion over undervisningspraksis, og elevernes læring og trivsel. Som lærer er man tilknyttet et trin, indskoling, mellemtrin og/eller udskoling.

Vi kan tilbyde:

  • En skole med fokus på læring og trivsel.
  • Glade og forventningsfulde elever og forældre.
  • Kompetente, hjælpsomme og engagerede kolleger.
  • Et inkluderende arbejdsmiljø, der tager initiativer.
  • En ledelse, der altid er villig til at gå i dialog

Vi forventer at:

  • Du har idræt og dansk som linjefag
  • Du har fokus på elevers læring og trivsel med en anerkendende tilgang.
  • Du kan skabe gode relationer til ledelse, kolleger, elever og forældre.
  • Du er en tydelig og troværdig voksen.

Tiltrædelse 1.marts 2022. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Der ansøges via nedenstående lind. Ansøgningsfrist er 20. januar 2022 kl. 12.00 og ansættelsessamtalerne vil blive i uge 4.

Du kan læse om Blåbjergskolen på http://blaabjergskolen.dk og https://www.facebook.com/blaabjergskole

Du har mulighed for at høre mere om stillingen og Blåbjergskolen ved at kontakte Skoleleder Lene Korsgaard på 2917 2473 eller Viceskoleleder Mette Alsaker på 2179 1204.
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk