Bliv dagplejer i Horne

Ansøgningsfrist: 13.03.2022

Den kommunale Dagpleje har nogle dejlige børn, som mangler en dagplejer i Horne hurtigst muligt.

Stillingen som dagplejer indebærer blandt andet:

  • En gruppe på 4 børn i alderen 6 måneder til 3 år
  • Råd og vejledning fra en dagplejepædagog
  • Barnevogn, legesager m.v.
  • Månedsløn på 23.258,75,-, hvoraf 60 % er skattefri

Den kommunale Dagpleje forventer:

  • At du giver børnene omsorg og tryghed
  • At du kan fordybe dig og rumme forskelligheder
  • At du kan reflektere over egen praksis i forhold til samværet med børnene
  • At du kan arbejde positivt i et målrettet pædagogisk forløb
  • At dit hjem er godt indrettet til børn, både ude og inde
  • At du har Førstehjælps kursus ved ansættelse eller tager det inden for det første år – dagplejen betaler for kurset og du giver selv tiden

Vil du høre mere, om et spændende og udfordrende job som dagplejer i Horne er du velkommen til at kontakte dagplejepædagog Ingrid Thomsen på tlf.: 79 94 79 69.

Din ansøgning skal være Dagplejen Varde i hænde senest den 13. marts 2022.

Straffeattester for ansøger, ægtefælle/samlever og for hjemmeboende børn over 15 år skal medbringes til ansættelsessamtalen.

Børneattester vil i givet fald blive indhentet for ansøger, ægtefælle/samlever og for hjemmeboende børn over 15 år.
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk