Brobygger mellem veteran og kommune

Ansøgningsfrist: 15.07.2022

Er du selv veteran gerne med flere tidligere udsendelser og ønsker du at hjælpe andre veteraner, som selv har svært ved at række ud efter hjælp?

Social og Handicap i Varde kommune søger en brobygger mellem veteran og kommune. Det er en opsøgende funktion der skal skabe kontakt til veteraner der ikke selv er i stand til at søge hjælp.

Stillingen er på 20 timer/ugen, med fleksibel arbejdstid. Der kan komme aften- og weekendarbejde. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Din primære opgave bliver:

  • Opsøgende arbejde blandt veteraner, som ikke selv opsøger den hjælp, de har brug for.
  • Sammen med borgeren at få identificeret og formuleret den enkelte borgerens behov for omsorg, støtte og hjælp.
  • At indgå i et tæt samarbejde med kommunens veterannøglepersoner og veteran og pårørendekonsulent.
  • At sikre kontakten til de myndigheder som har ansvaret for, at den nødvendige støtte bliver iværksat, samordnet og gennemført.
  • At hjælpe borgeren til at tage imod støtte i overensstemmelse med sine grundlæggende behov og rettigheder.
  • I øvrigt at bistå borgeren i kontakten til offentlige myndigheder og andre.

Vi forventer at du:

  • Er militæruddannet med en eller flere udsendelser bag dig
  • Kan inspirere og motivere veteraner til at modtage hjælp
  • Har lyst til at arbejde opsøgende
  • Er god til at skabe kontakt til andre mennesker
  • Er tålmodig og vedholdende i at skabe en kontakt
  • Er omstillingsparat i kontakten med borgeren
  • Kan lide at være i kontakt med både borgere, deres pårørende og det professionelle netværk omkring borgeren og kan tale med alle borgergrupper.
  • Kan udvise forståelse for levede erfaringer
  • Kan trives i at arbejde alene, men også være en god ”holdspiller”

Det er en fordel, hvis du har erfaringer med psykiske udfordringer efter en udsendelse. Det er væsentligt, at du har været i gang med din recoveryproces og er der, hvor du kan inddrage og samtidig lægge distance til egne levede erfaringer. Vi tilbyder uddannelse i at bruge egne erfaringer i det opsøgende arbejde.

Endvidere håber vi meget på en kollega med gå på mod, som forstår at være en del af en politisk ledet arbejdsplads, har humoristisk sans og som har lyst til at dele ud af sine kompetencer og erfaringer, indgå i gode faglige drøftelser, samt er fleksibel og trives i, at ikke 2 dage er ens. Vi arbejder en del på tværs af kommunens afdelinger med borgeren som centrum, så du skal kunne fungere blandt andre faggrupper og spille ind med din faglighed.

Kørekort er nødvendig. 

Vi sørger for at du vil blive grundigt introduceret til opgaverne: forvaltning, samarbejdspartnere, kommunens veteranindsats og hvad du ellers har brug for, for at blive klædt godt på til jobbet.

Dine opgaver kræver, at du er god til at skabe relationer og kunne tale med mennesker. Opgaverne kræver ikke stærke skriftlige kompetencer.

Vi tilbyder:
Et meget selvstændigt og afvekslende job, i tæt samarbejde med veterannøglepersonerne i de forskellige kommunale afdelinger, soldaterhjemmet, veterancentret.
Du vil blive ansat i Social og Handicaps myndighedsafdeling. Vi har til huse på Borgercenter Varde, hvor vi nyder godt af at have kolleger fra Jobcenteret, Borgerservice og Børn og Familie samt Lokal psykiatrien som nærmeste naboer. Men det opsøgende arbejde foregår primært i borgers eget hjem, veteranforeninger, KFUM’s Soldaterhjem og SoldaterRekreation m.m.

Vi tilbyder gode kollegaer, en afvekslende hverdag, selvstændige opgaver, højt humør og ikke mindst fleksibel arbejdstid og gode kantineforhold. 

Vi er en spændende og travl arbejdsplads, hvor to dage sjældent er ens. Vi lægger vægt på, at der både blandt kollegaer og ledelse er opbakning i forhold til de komplekse opgaver, som hverdagen byder på. 

Vores værdier er: Ordentlighed, Værdiskabende og Stærk – og det er også grundværdier for dig.

Ønsker du at høre mere om hvorfor det er godt at arbejde i Varde Kommune, så kan du ringe til afdelingsleder Gitte Petersen på 7994 7565

Vi har brug for en god medarbejder nu, så vi afholder løbende ansættelsessamtaler.
Send din ansøgning til os nu.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Social og Handicap, Varde Kommune opfordrer alle interesserede, uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, til at søge den ledige stilling.

 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk