Center for Sundhedsfremme søger tobakskoordinator

Ansøgningsfrist: 20.04.2022

Center for Sundhedsfremme søger en tobakskoordinator i en 2-årig stilling fra 1. juni 2022 til 31. maj 2024. Stillingen er på 30-37 timer ugentlig.

Visionen
Center for Sundhedsfremme – sammen fremmer vi sundhed og trivsel, der giver mening og skaber værdi.

Kerneopgaven i Center for Sundhedsfremme
Kerneopgaven er, at vi — i samspil med borgeren — finder ressourcer til at skabe forandring. Målet er, at den enkelte borger bliver i stand til at mestre de udfordringer, som opleves i livet — både fysisk, psykisk og socialt.

Dine opgaver vil bestå i, at:

  • være tovholder på tobaksforebyggelsesområdet hos Center for Sundhedsfremme.
  • afholde individuelle rygestop samtaler med borgere der ønsker hjælp til rygestop og rygereduktion.
  • afholde rygestop undervisning til grupper – det kan være indenfor, ude i naturen og kan også foregå digitalt
  • Samarbejde med kommunens folkeskoler og ungdomsuddannelser om Røgfri Fremtid og tobaks- og nikotinforebyggende tiltag.
  • Tilbyde rygestopkurser på virksomheder i offentlig og privat regi.
  • Ansvarlig for registrering og opfølgning i Rygestopdatabasen.

         Vi forventer af dig, at:

  • du er uddannet rygestopinstruktør, eller er indstillet på at blive det.
  • Du har en sundhedsfaglig uddannelse eller voksenpædagogisk uddannelse og kan kommunikere med både unge, voksne og ældre.
  • du brænder for at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse.
  • du har gode kommunikations-, formidlings- og samarbejdsevner og har lyst til at arbejde tværprofessionelt.
  • du evner at møde hver borger fordomsfrit og i øjenhøjde.

Samarbejde
Du vil indgå i team, som består af 6 andre rygestopkonsulenter. som vil understøtte tobaksindsatsen i samarbejde med dig.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiderne er primært inden for almindelig arbejdstid. Der kan være enkelte aftenopgaver i forbindelse med gruppe undervisning og events.

Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.
Kørsel afregnes efter gældende takster.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningen skal være modtaget senest onsdag den 20. april kl. 8.00.
Der holdes samtaler tirsdag formiddag den 26. april 2022.

Der kan først forventes svar efter ansættelsesprocessen – d.v.s. efter 31. maj.

Ansøgningen sendes elektronisk.

Om Center for Sundhedsfremme
Center for Sundhedsfremme tilbyder en arbejdsplads med engagerede og kompetente kollegaer. Vi arbejder tværfagligt og har et godt og fleksibelt arbejdsmiljø.

Ønsker du at høre mere til stillingen?
Har du spørgsmål, så kan du ringe til Connie Tved Lauridsen eller Annette Adolf, Center for Sundhedsfremme på tlf. 7994 6060.

Yderligere oplysninger om Center for Sundhedsfremme kan findes på www.vardekommune.dk/sundhedsfremme/

Du kan se lidt billeder fra vores center her: http://www.sundhedsfremme.vardekommune.dk/om-os/her-finder-du-os.aspx

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk