Dagtilbuddet Regnbuen søger en pædagog til vores Vuggestue hurtigst muligt på 37 timer.

Ansøgningsfrist: 11.04.2022

Har du en stærk faglig profil, benene solidt plantet på jorden og et varmt smil…..
Så er det lige dig vi mangler i Regnbuen i Horne.

Regnbuen er en aldersintegreret institution med 50 børn i alderen 0-5 år.

Stillingen er fortrinsvis i vores vuggestue afdeling som er normeret til 12 børn i alderen 0-3 år.

Regnbuen er en del af Trane Skole & Børneby. Trane Skole & Børneby er etableret pr. 1. august 2018 og er et fællesskab bestående af Tistrup almene skoletilbud med 0.-9. kl. og SFO, Horne Børneby og Thorstrup Børneby. Enhederne i Tistrup, Horne og Thorstrup er afdelingsopdelte i 6 afdelinger, og man er primært tilknyttet en afdeling.

Vil du læse og se mere om os, anbefaler vi www.traneskoleogbørneby.dk.

I Regnbuen bliver du en del af et engageret og hjælpsomt team, der hver dag brænder for de børn vi har i vort dagtilbud. Vi brænder for at give barnet de bedst mulige forudsætninger for at blive et livsdueligt individ. 

Vi arbejder målrettet med at styrke børnenes trivsel, læring og chancelighed, med omdrejningspunkt i de styrkede pædagogiske læreplaner.

Vi lægger stor vægt på nærvær, relationer og leg samt udviklingen af inspirerende og motiverende læringsmiljøer, der understøtter børnenes behov.

Vi søger en kollega:
Der er uddannet pædagog og faglig velfunderet – evt. med erfaring indenfor 0-3 års området.
Der er udviklings- og læringsorienteret samt reflekterende og anerkendende i sin tilgang.
Der kan arbejde didaktisk og bidrage til udvikling af inspirerende læringsmiljøer.
Der kan planlægge og dokumentere det pædagogiske arbejde.
Der kan skabe overblik og tage ansvar i den daglige pædagogiske praksis.
Der er fantasifuld og har en stor idébank.
Der er initiativrig og fleksibel.
Der kan indgå i et tæt samarbejde med forældre, kollegaer samt tværfaglige samarbejdspartner.
Der er nærværende, har let til smil, grin og humor.
Der vægter dialog og sparring samt generelt vil bidrage til det gode psykiske arbejdsmiljø.
Der er musikalsk, kan spille på et instrument eller holder meget af at synge sange.

Vi kan tilbyde:
Et Dagtilbud der er i en spændende udvikling, hvor du får mulighed for at bidrage til udviklingen.
En stilling, hvor du indgår i et dynamisk læringsfællesskab med engagerede kollegaer – både i egen afdeling og på tværs af Trane Skole og Børneby.
Dejlige børn og et tæt samarbejde med vores engagerede forældre og nærmiljø.
Hjælpsomme, positive og faglige kollegaer, der hver dag går på arbejde for at gøre en forskel.
Kompetenceudvikling, jævnlige kurser og med mulighed for Erasmus+ udenlands samarbejder og rejser.

For yderligere oplysninger kontakt:
Afdelingsleder på dagtilbuddet, Lone Munk-Guldager på tlf. 23464978 i tidsrummet 8.00-15.00.

Ansættelse:
Løn og ansættelse i forhold til gældende overenskomst for området.

Ansøgningsfrist:
11. april 2022 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler:
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag d. 13. april.

Ansættelse:
Hurtigst mulig efter endt samtale.

Ansættelsessamtalen vil foregå som en reflekterende dialog mellem ansøger og ansættelsesudvalg. Ansøgere der indkaldes til samtale, vil inden mødet få tilsendt en case som blandt andet vil blive omdrejningspunktet for dialogen.