Dedikeret tysklærer søges til Nordenskov-Næsbjerg Skole

Ansøgningsfrist: 20.01.2022

Vi leder efter en ny kollega, der brænder for og har undervisningskompetence i tysk og kan se sig selv sætte kompetencerne i spil om teamspiller primært i vores udskolingsteam.

Stillingen ønskes besat 01.03.2022 – gerne før, hvis muligt.

Du skal kunne se dig selv i nedenstående:

  • Du har en anerkendende tilgang til eleverne og gode relationelle kompetencer
  • Du er udviklingsorienteret, stabil, robust og fleksibel
  • Du er dedikeret tysklærer og kan supplere med øvrige udskolingsfag – eksempelvis matematik, dansk, madkundskab eller idræt
  • Du brænder for arbejdet med sprogundervisning
  • Du har øje for de mangfoldige muligheder, der er i den varierede og alsidige skoledag
  • Du er åben og ærlig
  • Du er holdspiller og ønsker at bidrage aktivt til det gode teamsamarbejde

Om Nordenskov-Næsbjerg Skole:
Vi er én skole på to matrikler, beliggende i hhv. Nordenskov og Næsbjerg. Vi har samlet set tæt på 430 elever fordelt fra 0.-9. årgang. På afd. Nordenskov på 0.-6. årgang. På afd. Næsbjerg på 0.-9. årgang. Derudover har vi på afd. Næsbjerg en taleafdeling for børn i 4-9 års alderen med sprog- og talevanskeligheder. På begge matrikler er der SFO- og Juniorklubtilbud. Sammenlagt er vi ca. 50 lærere og pædagoger samt et ledelsesteam og administrativt personale. Vi arbejder teambaseret i klasse-, fag- og afdelingsteams.

Vi kan tilbyde en arbejdsplads:

  • Hvor værdierne er udvikling, samarbejde, trivsel og faglighed
  • Med dygtige og engagerede kolleger, der tager godt imod nye medarbejdere
  • Med glade og aktive elever og god forældreopbakning
  • Med en udviklingsorienteret ledelse, der har fokus på åbenhed, kommunikation og samarbejde
  • Med fokus på gode fysiske rammer og optimal udnyttelse af disse

Løn og ansættelse:
Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes børneattest. Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til viceskoleleder Christian Bagge 4025 4170 eller skoleleder Ditte Nørskov 2051 9760.

Ansøgningsfrist torsdag d. 20/1-22 kl.: 12:00 – Samtaler forventes afviklet tirsdag d. 25/1-22.

Se mere på: www.nordenskov-næsbjergskole.dk
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk