Drømmer du om at arbejde i botilbud?

Ansøgningsfrist: 05.12.2021

Samstyrken søger pædagog, SSA, pædagogmedhjælper eller social- og sundhedshjælper, der brænder for at arbejde med udviklingshæmmede borgere. Vi har et job til dig, hvor du har stor mulighed for at udvikle dine kompetencer.

Har du lyst til at være en del af Samstyrken og arbejde med udviklingshæmmede borgere i Rosenvænget i Ølgod? Så er det lige dig, vi mangler i en 30 timers stilling så hurtigt som muligt.

Vi har en del sundhedslovsydelser og arbejder målrettet på, at det sundhedsfaglige og det pædagogiske går hånd i hånd.

Vores dagligdag tager bl.a. udgangspunkt i KRAP:
K ognitivt – vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers mentale udvikling
R essourcefokuseret – vi tager udgangspunkt i den enkelte borges ressourcer
A nerkendende – vi kommunikerer anerkendende og respektfuldt med borgerne
P ædagogisk – vi er altid på jagt efter den allerbedste pædagogiske løsning

Vil du være en del af en arbejdsplads:

  • Der er i løbende udvikling og for nyligt er udvidet til huse 35 borgere
  • Der har høj faglighed og strukturerede arbejdsmetoder
  • Der har stort fokus på arbejdsmiljø og har et ønske om at have det allerbedste arbejdsmiljø
  • Der har røgfri arbejdstid

Vi forventer:

  • At du kan lide at have mange bolde i luften.
  • At du kan strukturere din hverdag.
  • At du kan kunne rumme mange forskellige problemstillinger og har lyst til at indgå i tæt dialog med borgerne.
  • At du kan støtte den enkelte borger i – ikke bare i at være i nuet – men også i at kunne overskue fremtiden.
  • At du har viden om og lyst til relationsarbejde.

Du kan læse mere om os på Samstyrkens hjemmeside (åbner i nyt vindue)

Stillingen er på 30 timer og hver anden weekend.

Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte Afdelingsleder Ulla Flindt på mail ulfl@varde.dk eller på telefon 25 35 48 14 eller pædagog Anna Dahl Kruse akru@varde.dk eller på telefon 61 13 65 73. Ulla og Anna træffes på hverdage mellem 8.00 og 16.00.

Løn- og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via linket i opslaget.

Ansøgningsfrist   5. december 2021.

Vi indkalder løbende til samtale.

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk