Engageret overtandlæge til Varde Kommune

Ansøgningsfrist: 15.09.2022

Har du ambitionerne for fremtidens tandpleje? Og drømmer du om at stå i spidsen for en velfungerende tandpleje båret af engagerede medarbejdere? Motiveres du af at gå forrest og stå i spidsen for kompetente medarbejdere, og kan du udøve tillidsbaseret ledelse og sikre motivationen. Så skal du søge stillingen som overtandlæge i Varde Kommune.

Tandplejen i Varde arbejder efter visionen Sunde tænder – et fælles ansvar og kan karakteriseres ved, at vi er fagligt kompetente og optaget af at give patienterne reelle valg. Det betyder, at vi er meget fleksible og tilgængelige og hylder den åbne og ærlige dialog både ind- og udadtil.

Som overtandlæge har du det overordnede ansvar for Tandplejen, herunder det faglige, det personalemæssige og det økonomiske ansvar. Du vil få mulighed for at bidrage til definitionen af de understøttende funktioner – ledelsen i Tandplejen i Varde kalder på.

Vi forestiller os, at vores nye overtandlæge

  • Er faglig stærk og erfaren tandlæge
  • Er udviklingsorienteret og ikke bange for at afprøve nyt
  • Har blik for kompetenceudvikling af alle Tandplejens faggrupper
  • Er tydelig og autentisk i sin kommunikation

Vi forventer, at du brænder for området og har gåpåmod og drive til at stå i spidsen for en allerede velfungerende kommunal tandpleje og bringe os videre til næste niveau. Du har fokus på en helhedsorienteret indsats med patienten i centrum og kvalitet i opgaveløsningen.

Som leder i Varde Kommune forventer vi, at du kan identificere dig med kommunens værdier og ledelsesgrundlag.

Om os
Tandplejen består af 29 engagerede medarbejdere, der varetager tandpleje for ca. 10.000 børn og unge samt 130 voksne på en central klinik i Varde By. Herudover er det udelukkende profylakseopgaver, der varetages på skolerne i kommunen.

Tandreguleringsopgaven er udliciteret til en privat aktør, men har til huse sammen med Varde kommunale Tandpleje, og der er et udbredt samarbejde til gavn for patienter, forældre og medarbejdere. Herudover varetages socialtandplejen samt en del af specialtandplejen på klinikken i Varde.

Tandplejen er en del af området Børn og Familie, og spiller en central rolle i det forebyggende arbejde på børne- og ungeområdet. Der er et velfungerende samarbejde med de andre afdelinger i Børn og Familie, såvel som andre samarbejdspartnere. Som overtandlæge forventer vi, at du går foran, og indgår i relevante tværfaglige sammenhænge – og tilsvarende har blik for, hvornår andre skal inviteres ind i Tandplejens virke.

Som overtandlægen kan man trække på Fælles Administration, som løser konsulent- og administrative opgaver for hele Børn og Familie. Den nye overtandlæge skal være med til at danne den fremtidig organisering i tandplejen, som bedst muligt understøtter overtandlægen.

Kunne du tænke dig at høre mere om Tandplejen i Varde Kommune, kan du se mere her: Varde Kommune søger overtandlæge (vimeo.com)

Går du med tanker om at flytte til Varde Kommune? Så står Jobcenteret klar til at hjælpe din kæreste eller ægtefælle med at finde job. I Varde Kommune har vi også en
bosætningskonsulent, som kan hjælpe med at guide dig og din familie. Du kan se mere her: Tilflytter – Varde Kommune

Ansøgning og ansættelse
Til stillingen er der udarbejdet en stillingsprofil for yderligere information.

Du er meget velkomment til at kontakte chef for Børn og Familie Vibeke Stage på 2935 8922 hvis du vil høre nærmere om stillingen og om Tandplejen.

Ansøgning, CV og relevante bilag sendes elektronisk via linket på stillingsopslaget.

Der afholdes løbende samtaler. Du skal besvare Garudas kompetenceprofil, og der vil blive indhentet referencer.

Ved ansættelser kræves børneattest for ansatte, der skal arbejde med børn under 15 år. Attesten skal ikke sendes med ansøgningen.

Forventet tiltrædelse: Hurtigst muligt.
Lønnen fastsættes med udgangspunkt i den gældende overenskomst.