Engageret team i Samstyrken glæder sig til at få en ny kollega

Ansøgningsfrist: 22.05.2022

Engagerede teams i Samstyrken glæder sig til at få to nye kollegaer

Er du ligesom os struktureret, engageret og har fagligheden i orden? Har du humoren på rette sted, og kan du rykke lidt ekstra, når vi sammen skal i mål? Så søger vi dig, der som pædagog, ønsker at arbejde indenfor specialområdet

Samstyrken, Kirkegade i Oksbøl er et botilbud, som danner ramme for 10 voksne mennesker med udviklingshæmning; alle med hver deres skønne og særlige personligheder.

Samstyrken, Krogen 5, Varde danner rammen for 12 unge mennesker med udviklingshæmning; alle med hver deres skønne og særlige personligheder

Det overordnede mål for begge botilbud er at give borgeren optimal livskvalitet med så stor indflydelse på egen hverdag som muligt og med hensyntagen til den enkeltes udvikling og kompetencer.

Teamet
Du bliver en del af et team med engagerede kolleger, der brænder for arbejdet med målgruppen. Vi arbejder tæt sammen med fokus på kerneopgaven og finder i fællesskab dagligt løsninger på de udfordringer, vi møder.

Vi arbejder ud fra en neuro-pædagogisk forståelsesramme og – sammen med KRAP som pædagogisk tilgang – skaber dette fundamentet for fælles forståelse og sprog. Vi tror på, at stressminimering og tydelig ensartet struktur, skaber ro og trivsel hos vores borgere.

Vi jonglerer mellem sundheds- og serviceloven og brænder for at implementere sundhedsfaglige indsatser i en pædagogisk hverdag. Vi har fælles fokus på samarbejde og fagligt spændende opgaver på tværs i organisationen

Vi arbejder vedvarende og målrettet på at sikre et godt arbejdsmiljø med fokus på både de fysiske rammer samt et godt psykisk miljø. Vi anerkender vigtigheden af, at man har indflydelse på egen hverdag og søger at skabe et åbent miljø med høj trivsel og arbejdsglæde.

Som kollega
Som vores nye kollega vægter du teamånd og ”vi-følelsen” højt. Du er fagligt nysgerrig og kan lide at reflektere over egen, såvel som andres praksis. Du prioriterer faglighed og en anerkendende tilgang højt og er klar til at samarbejde med både borgere, pårørende, kolleger og andre faggrupper.

Du viser glæde, energi og overblik i arbejdet og kan holde hovedet koldt og hjertet varmt – også når hverdagen rammer. Du trives med at praktisere struktur, forudsigelighed og genkendelighed i dit arbejde og er fortrolig med at formidle faglighed, indsats og dokumentation

For os er det vigtigt, at du er det bedste match. Ikke bare med dine faglige færdigheder men også som kollega. Tøv ikke med at søge, hvis du først er uddannet til sommer. Vi venter nemlig gerne på den helt rigtige.

Vi kan tilbyde dig
En stilling på 34 timer ugentligt med mulighed for jævnligt at supplere med ekstra timer op til 37 timer ugentligt. Arbejde hver 3. weekend.

Når du starter hos os, bliver du tilknyttet en personlig mentor, som vil støtte og vejlede dig i faglige opgaver, og som vil hjælpe dig på plads i tilbuddet. Ligeledes får du et grundigt introduktionsforløb med kurser i forflytning, medicinhåndtering, magtanvendelse samt oplæg indenfor det neuropædagogiske felt.

Vi vægter medarbejderudvikling højt, og derfor vil du modtage supervision på konkrete opgaver, samt mulighed for videreuddannelse.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ann-Tina Martinussen på hverdage ml. kl. 9 – 12 på tlf. 2163 9241 eller pr. mail: atmm@varde.dk
Ansøgningsfrist: 22. maj 2022
Vi holder løbende samtaler.

Læs meget mere om os på Samstyrkens hjemmeside (åbner i nyt vindue)

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk