ER DU MOTIVERET FOR AT ARBEJDE MED VUGGESTUEBØRN?

Ansøgningsfrist: 31.08.2022

Blåbjerg Børneunivers søger pædagog gerne på 37 timer til dagtilbuddet
Blåbjerg Børneunivers er en mindre børneby beliggende i Lunde. Vi er et fællesskab, der udover dagtilbud med vuggestue og børnehave består af skole, SFO & Juniorklub.

Dagtilbuddet er beliggende i næsten nyrenoverede bygninger på skolen. Der er en dejlig nyetableret legeplads, med mulighed for fysisk at udfolde sig.

Dagtilbuddet er desuden omgivet af naturskønne områder indenfor gåafstand, her er der er mulighed for gode naturoplevelser og aktiviteter.

Dagligdagen i dagtilbuddet er præget af tid til nærvær og i samværet med børnene, at fordybe sig i lege og eksperimenter.

Vi søger en engageret pædagog, der er fagligt velfunderet og har fokus på det enkelte barns trivsel og udvikling samt vægter samarbejdet med forældre og kollegaer højt.

Vi ønsker en kollega, der:

  • kan se sig selv i et mindre dagtilbud, særligt med engagement i vuggestuens børn
  • kan skabe en tryg og struktureret hverdag med udviklende oplevelser for de yngste
  • kan bruge sin faglighed, i arbejdet med det enkelte barn samt gruppen
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et teamsamarbejde
  • igennem dialogisk refleksion sætter sig selv i spil og er medskaber i udviklingen af vores praksis  

Vi kan tilbyde en arbejdsplads med dygtige og engagerede medarbejdere i et arbejdsmiljø, med plads til humor og forskellighed, hvor der er mulighed for faglig udvikling. 

Vi interesserer os for dig og din arbejdshverdag. Du kommer til at indgå i et pædagogisk fællesskab, hvor vi støtter hinanden i en travl og foranderlig hverdag.

Vi har ugentlige skemalagte møder med mulighed for at planlægge, evaluere og udvikle pædagogisk praksis.

Det er vigtigt, at du er fleksibel ift. arbejdsdagen.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Vi afholder samtaler løbende fra d. 15. august og vil ansætte, når vi har den rette ansøger.

Sidste ansøgningsfrist er d. 31. aug. 2022 – Tiltrædelse er snarest eller pr. d.1. okt. 2022.
Der er mulighed for besøg eller nærmere information vedrørende stillingen ved at kontakte daglig leder af dagtilbuddet; Mette Kristina Sørensen på tlf. 21148714.
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk