Erhvervs/Udviklingskonsulent ProVarde

Ansøgningsfrist: 07.06.2022

Det går stærkt i Varde Kommune, og der er altid mange spændende opgaver på vej. Derfor søger vi en Erhvervs/udviklingskonsulent, som har lyst til at indgå i vores stærke team og hjælpe med at servicere virksomhederne i Varde Kommune.

Som erhvervskonsulent bliver du en af ProVardes ansigter udadtil, og din primære opgave bliver at vejlede vores virksomheder samt samarbejde med vores netværk og samarbejdspartnere. Vi har ambitioner på vores medlemmers vegne og sætter en ære i at være sparringspartner for dem. Det er vigtigt, at du kan lide at tale med andre mennesker og netværke. Du er tilpasningsparat i forhold til erhvervslivets udvikling og trives i et job med mange forskellige opgaver – og med mange medlemmer/interessenter.

Din baggrund er ikke afgørende, men du har forretningsforståelse og erhvervserfaring. Det vil være en fordel med kendskab til erhvervsfremmesystemet.

DU FÅR TIL OPGAVE AT:

  • Videreformidle/holde dig opdateret indenfor diverse tilskudsordninger primært via Erhvervshus Sydjylland
  • Den grønne omstilling
  • Bosætning/arbejdskraft
  • Barrierer for vækst
  • Viden/Analyser
  • Erhvervsservice

VI KAN TILBYDE DIG:
En fuldtidsstilling med base i Varde.
En afvekslende hverdag i et dynamisk miljø og muligheder for at sætte dit eget præg på hverdagen. Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer.
Som erhvervskonsulent hos ProVarde bliver du en del af et team, hvor vi hjælper og sparrer med hinanden.
Tiltrædelse d. 1. august.

LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?
Send din ansøgning senest tirsdag d. 7. juni.
Har du brug for flere informationer, er du velkommen til at kontakte Erhvervskonsulent Anita Utoft mobil: 22 91 30 85.

Læs mere på www.provarde.dk

 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk