Etablering af vikarkorps på Dagtilbuds- og Skoleområdet

Ansøgningsfrist: 31.03.2022

I 2022 og ikke mindst lige nu, har vi brug for alle med interesse i det pædagogiske fag til at træde til på Dagtilbuds- og Skoleområdet.

Det er en ekstraordinær situation bl.a. på grund af Coronavirus, der har givet ekstra fravær, og som også har indebåret udskudte ferie mv. Derfor vil vi gerne etablere et vikarkorps, hvor du både kan snuse til de spændende og meningsfulde opgaver inden for området, og tjene lidt ekstra som vikar. 

Vi driver vores dagtilbud og skoler trygt og forsvarligt under myndighedernes retningslinjer, men vi forudser, at vi får brug for ekstra arbejdskraft til vores børnehaver, skoler og SFO’er. Derfor har vi brug for dig.

Det kunne være dejligt at høre fra dig, hvis du kan lide børn og har interesse i ovenstående, og kan afse nogle timer til at hjælpe.

Det kan være, at du er studerende, imellem jobs, har et sabbatår, er gået på pension eller noget helt andet. Det vigtigste er, at du vil lægge tid og energi i, at hjælpe med at tage hånd om vores børn.

Vi sammenholder selvfølgelig kompetencer med opgaver. Vi forventer, at du kan følge Varde Kommunes og Sundhedsstyrelsens retningslinjer for, hvordan vi passer på hinanden.

Yderligere information:
Vi behandler din ansøgning hurtigst muligt og vil løbende matche ansøgere med opgaver ud fra kompetencer. Da vi søger personale til et løbende vikarkorps, skal du ikke fortvivle, hvis du ikke bliver kontaktet indenfor de næste par uger. Situationen kan hurtigt ændre sig, og du vil blive kontaktet, når behovet for at aktivere vikarkorpset melder sig.

Ansættelsesvilkår:
Du vil blive ansat som timelønnet i den enkelte institution eller i det relevante geografiske område. Ansættelser kan variere i omfang og varighed.
Vi betaler overenskomstmæssig løn for din indsats.
Hvis du er pensioneret, skal du være opmærksom på, at lønnet arbejde kan påvirke din efterløn eller pension. Kontakt din A-kasse eller pensionskasse herom. 
Hvis du ikke er dansk statsborger, skal du have gyldig opholds- og arbejdstilladelse.
Ved ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist:
Løbende.

Har du brug for hjælp til det tekniske i ansøgningen, så kan du kontakte rekrutteringskonsulent Conny Karlskov på coak@varde.dk eller på 29 35 31 52 på hverdage mellem 8.00-15.30 og fredage mellem 8.00-13.00. Tak for din ansøgning.

Der indkaldes løbende til samtaler.
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk