Familiecentret i Varde Kommune søger 3 medarbejdere

Ansøgningsfrist: 22.03.2022

Familiecentret i Varde Kommune søger 3 faglige og engagerede medarbejdere med tiltrædelse d. 01.05.2022 eller snarest derefter.

Familiecentret løser opgaver inden for Servicelovens bestemmelser omkring støtte til udsatte børn, unge og familier. Afdelingen varetager mange forskelligartede opgaver visiteret fra Børn og Familie, Myndighed efter Servicelovens § 52.

Fælles for opgaverne er, at de tager afsæt i den handleplan, som barnets socialrådgiver har defineret i samarbejdet med den unge og/eller barnets forældre. Vores indsatser tilrettelægges derfor i tæt dialog med familien og det enkelte barn/den unge. Hertil har vi fokus på udvikling, inddra­gelse og delagtiggørelse af familiens netværk.

Vi arbejder med familier, der er udfordrede på flere livsområder, hvorfor kerneopgaven består i at skabe vedvarende positive forandringer i familien for derved at sikre barnets/de unges tryghed, udvikling og trivsel gennem en tidlig og forebyggende indsats.

Afdelingens arbejdsopgaver er i overskrifter; praktisk pædagogisk støtte, familiebehandling, kontaktpersonsopgaver, samt støttet/overvåget samvær.

Opgaverne kan variere fra kortere råd- og vejledningsforløb til mere intensive behandlingsforløb. I særligt komplekse sager, arbejder vi ofte flere medarbejdere sammen, i tæt samarbejde med andre faggrupper som fx sundhedsplejerske, psykiatri, Jobcenter mm.

Derfor kan opgaverne være mangeartede, men fokus ligger på udvikling af forældrekompetencer gennem pædagogisk g evt. terapeutisk arbejde i familiens hjem. Vi vægter højt, at indsatsen tager afsæt i familiens nærmiljø, så det er muligt at støtte familien i at udvikle nye færdigheder i dagligdagen.

I afdelingen arbejdes der primært ud fra en systemisk/ narrativ tankegang suppleret med metoder og tilgange, der matcher familiens behov, samt ICS. Derudover er vi udviklende på fælles sprog, som familierne kan forstå, og som skal styrke det tværfaglige samarbejde.

Som medarbejder i Familiecentret skal man være indforstået med at indgå i og være en del af den fælles opgaveløsning i afdelingen. En del af opgaven vil også være skriftlig dokumentation i form af udviklingsplaner samt deltagelse i møder. Yderligere prioriterer vi et tæt samarbejde med myndighedsrådgivere samt andre relevante samarbejdspartnere.

Du har følgende kvalifikationer

  • Du har relevant socialfaglig uddannelse og gerne terapeutisk efteruddannelse.
  • Du arbejder struktureret og er stærk i skriftlig dokumentation.
  • Du kan skabe relationer, er anerkendende og arbejder ud fra en ressourceorienteret og et mentaliserende perspektiv til borgeren.
  • Du har fokus på inddragelse af familiens professionelle og private netværk, samt tilknytning mellem barn og forældre.  
  • Du er tydelig i din kommunikation samt kan og tør sætte grænser.
  • Du skal formå at kunne være selvtilrettelæggende i dine arbejdsopgaver og arbejde målrettet.
  • Du er fleksibel og kreativ i opgaveløsning til gavn for borgeren og organisationen.

Vi kan tilbyde dig

  • En afdeling med kompetente og uddannede medarbejdere, som brænder for deres arbejde og for at udvikle afdelingen og støtten til udsatte børn, unge og deres familier.
  • En arbejdsplads i spændende udvikling.
  • Et udfordrende og selvstændigt job med store krav til din faglighed.
  • Sagssupervision og ledelse tæt på.
  • En arbejdsplads der giver plads til forskellighed, humor og et godt kollegialt fællesskab.

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til erhvervslivet, fritidsmuligheder og uddannelsestilbud i Varde Kommune, og det forventes, at du har kørekort.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer. Arbejdstiden ligger primært efter dagtilbud og skole, hvorfor der kan forekomme delt tjeneste. Der må ligeledes forventes weekendarbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelse forudsætter indhentelse af børneattest.

Ansøgningen skal være os i hænde senest 22.03.2022.

Yderligere oplysninger
For yderligere information er du velkommen til at kontakte:
Teamleder Silje Schmidt Aarup Simonsen, tlf. 2364 1162 eller teamleder Peter Josephsen, tlf. 2459 8276.
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk