Fleksibel hjælper til Trane Skole & Børneby, afdeling Tistrup fra 1. august 2022

Ansøgningsfrist: 23.06.2022

Vi søger en fleksibel hjælper, der har flair for gode løsninger og kan tage opgaver af sig selv. Opgaverne vil variere mellem lettere rengøring, diverse bestillinger, udlevering af mad og mælk til eleverne og andet forefaldende.

Stillingen er som udgangspunkt på 10 ugentlige timer, hertil kommer ekstra tid i forbindelse med større møder og arrangementer.

Vi søger en der

  • Er fleksibel i sin tilgang til arbejdsopgaver
  • Er selvstændig
  • Er god til at planlægge og strukturere
  • Er åben og udviklingsparat
  • Er god til at kommunikere med voksne og børn

Som arbejdsplads insisterer vi på et godt arbejdsmiljø for alle. Vi er åbne for dialog og nye muligheder i hverdagen. Vi forventer at ansatte tager ansvar for arbejdspladsen og byder sig til, hvis man kan se sig selv i opgaverne.

Du kan læse mere om skolerne på  www.traneskoleogbørneby.dk.

Såfremt du har brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte souschef Birte Johannessen på tlf. 2339 9555.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 27. juni 2022.

Ansøgning sendes online senest torsdag den 23. juni 2022.

 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk