Inkontinens sygeplejerske, myndighed

Ansøgningsfrist: 22.09.2022

Nu har du chancen for at blive en del af et superspændende speciale:
Ældre og sundhed, myndighed, søger pr 1-11-22 en sygeplejerske på 35 timer (dagvagt) med viden og/ eller interesse i inkontinensområdet.

Du vil blive én ud af to inkontinenssygeplejersker, der fysisk er placeret i team administration, der er en del af Ældre og sundhed, myndighed. I team administration er derudover bl.a. ansat administrative medarbejdere, der også vil tage del i betjeningen af borgerne på inkontinensområdet. Her vil være et tæt samarbejde. Ældre og sundhed, myndighed består derudover af team visitation og team hjælpemidler.

Formålet med din funktion som inkontinenssygeplejerske er at tilbyde borgere med inkontinens problemer hjælp til at afdække og behandle bagvedliggende årsager til inkontinens, med henblik på at opnå bedring eller blive helbredt – eks også ved henvisning til fysioterapeut. Derudover er målet at finde bedst egnede varige hjælpemiddel og bevilge og bestille dette. Det gælder også katetre.  Vi arbejder ud fra Minimal Care principperne – og du vil både skulle møde dine borgere på klinik og i deres eget hjem.

Blærescanner og intelligente bleer er nogle af vores redskaber.  

Vi søger en sygeplejerske, der:

  • Har erfaring som sygeplejerske i region og/eller kommune OG viden – og/eller stor interesse – i inkontinens, det vil sige identifikation og intervention af forskelligartede inkontinens i relation til borgerens hverdagsliv og helhedssituation.
  • Er god til kommunikation med borgere – også i en prekær situation.
  • Kan træffe kvalificerede faglige beslutninger.
  • Har flair for effektiv dokumentation og IT.
  • Har lyst til at samarbejde på området med andre aktører – i myndighed, i plejen, terapeuter på området, egen læge, sygehuset med videre.
  • Kan være med til at udvikle effektive arbejdsgange, tænke i udvikling.
  • Erfaring eller lyst til sparring med kolleger i drift og undervisning i området.
  • Har lyst til at være myndighed.
  • Har kørekort – og gerne bil til rådighed

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor der er fokus på nytænkning, faglighed og ordentlighed.
  • Dygtige og engagerede kolleger, faglig sparring og et godt kollegialt sammenhold
  • Sidemandsoplæring til opgaverne / introduktionsperiode med kollega.
  • Efteruddannelse i form af diplommodul om inkontinens samt forløb sagsbehandling.
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

For yderligere oplysninger, kontakt Anette Førgaard på 2174 9999.

Ansøgningsfrist torsdag den 22-9-2022 kl. 12.00. Der vil blive afholdt samtaler tirsdag den 27-9-2022 fra kl. 13.00 og frem.

Søg stillingen via nedenstående link: ”Send ansøgning”.
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk