IT-medarbejder med speciale i netværk

Ansøgningsfrist: 17.03.2022

Varde Kommune søger en IT-medarbejder med speciale i netværk. Du skal kunne lide at udfordre og udvikle dig selv inden for dit fagområde, og du skal kunne trives i et udfordrende og afvekslende job i en organisation med høj grad af frihed under ansvar. Hvis det er dig, kan du blive en del af et engageret og dygtigt team på 17 medarbejdere, der administrerer og servicerer 3500 IT-brugere.

Varde kommune blev af Dansk Industri i 2021 kåret som den 2. mest digitale kommune. Det sker ikke bare sådan af sig selv, men kræver blandt andet, at vi kan holde fokus på løbende at tilrette og indrette organisationen så vi matcher de krav der stilles, og det kræver et stabilt og godt netværk. Da vores nuværende netværksmedarbejder har søgt nye udfordringer, søger vi en ny medarbejder, der skal vedligeholde og opgradere vores netværk og acces points

Dine vigtigste opgaver bliver:

  • Drift af Core-netværksservices som drives på et rent Cisco-netværk bestående af 313  switche, 2 X 2 WLC’er og 1050 Access Points
  • Vedligeholde og optimere LAN/WAN/WiFi infrastruktur (Routere, switche, Wireless Network m.m.), har styr på Cisco Prime til management af Wireless, netværksmonitorering, backup af konfigurationer og dokumentation.
  • Indkøb, Konfigurering og opsætning af switche.
  • Netværksrådgiver for Varde Kommunes nybyggeri og renoveringsprojekter.
  • Du kommer til at arbejde i 3. level support, men kommer til at arbejde tæt sammen med 2nd level support, arbejde sammen med underleverandører, supportere kollegaer både i og uden for huset på vores ca. 140 lokationer fordelt i Varde Kommune.

Dine kvalifikationer:

  • Du har en relevant uddannelse eller erfaring fra lignende stilling
  • Du har en bred forståelse for it-infrastruktur og netværkssikkerhed
  • Du har erfaring med at administrere netværksovervågningssystemer samt logning
  • Du har gode analytiske evner og struktureret tilgang til opgaverne
  • Du kan dokumentere og afrapportere på dit arbejde
  • Du er Cisco CCNA certificeret og/eller du har driftet lignende størrelse Cisco interprise netværk.
  • En fordel hvis du har kendskab til Cisco Firewall (Cisco ASA og Cisco Firepower).
  • Du har kendskab til eller er certificeret i ITIL
  • Du kan kommunikere på flere niveauer – både skriftligt og mundtligt.

Vi kan tilbyde et job, med fokus på fremtiden og på hvordan vi løbende bliver digitalt bedre. En hverdag med mange udfordringer, men også gode muligheder for udvikling. Du vil også få mulighed for kurser og videreuddannelse.

Løn og ansættelsesvilkår i.h.t. gældende overenskomst. Der er mulighed for hjemmearbejde og flextid.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Teamleder Lea Dragsbæk, tlf. 7994 68 64 eller mail ledr@varde.dk eller sekretariatschef Pia Koch Hauge tlf. 7994 6804 eller mail pkha@varde.dk

Synes du at dette lyder som et job for dig, så send en ansøgning.

Arbejdssted Varde Kommune, IT-afdelingen, Bytoften 2, 6800 Varde.

Ansøgningsfristen er torsdag den 17. marts kl. 08.00. Samtaler vil finde sted i uge 13/14.

 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk