Jobcenter Varde søger 1 job- og uddannelseskonsulent

Ansøgningsfrist: 16.06.2022

Vil du være med til at gå nye veje og udvikle beskæftigelsesindsatsen? Er du ambitiøs og kan du tænke ud af boksen i arbejdet med ledige unge, som modtager uddannelseshjælp? Så er det dig, vi leder efter! 

Til afdelingen Unge søger vi en myndighedsrådgiver til et barselsvikariat med tiltrædelse 1. september 2022 eller efter aftale. Arbejdstiden er 30 timer ugentligt.
 
I Jobcentret er vi ca. 155 medarbejdere fordelt på 8 afdelinger. Som medarbejder i Unge kommer du til at arbejde sammen med 12 kollegaer. Vores primære målgruppe er unge under 30 år, som modtager uddannelseshjælp.
 
Varde Kommune har besluttet, at forenklingen af beskæftigelsesområdet blev startskuddet til en gentænkning af Jobcentret. Det betyder, at en forandrings-proces er i gang, og et særligt hovedfokus er at inddrage borgere og virksomheder som aktive medspillere.
 
Der er tale om en spændende stilling med fokus på den borgerrettede håndholdte indsats. Vi arbejder med fremskudt indsats og et vilkår er, at vi ingen standardløsninger eller færdige pakker har. Hver borger er unik og hvert forløb tilrettelægges individuelt. Jobcenter Varde arbejder også ud fra, at borgerne har så få kontaktpersoner som muligt, hvilket betyder at medarbejderen kommer til at løse flere funktioner i sagsbehandlingen.

Vi kan tilbyde dig et godt samspil med erfarne og engagerede kollegaer, som har fokus på tværgående samarbejde og sammentænkt indsats. Vi arbejder ud fra en fælles kerneopgave.  

Kerneopgaven i Jobcenter Varde er at hjælpe mennesker bedst muligt – uanset alder og funktionsniveau – til selvforsørgelse ud fra værdien om, at netop det giver livskvalitet. 
I helt særlige tilfælde kan dette ikke lade sig gøre, og så er opgaven, så vidt muligt, at sikre det enkelte menneske et økonomisk fundament. 

Om dig: 

  • Din baggrund er socialrådgiver
  • Du prioriterer og vægter borgeren som nærmeste samarbejdspartner med fokus på ressourcer frem for begrænsninger.
  • Du kan indgå i tæt dialog med borgeren og udarbejde konkrete planer sammen med borgeren og andre relevante samarbejdspartnere eller virksomheder.
  • Du arbejder struktureret med visitation af unge, opfølgning, henvisning til tilbud og afklaring af myndighedssager efter Lab
  • Du har erfaring med virksomhedsrettet indsats, herunder etablering og opfølgning af praktikker mm, gerne med kendskab til IPS metoden
  • Du arbejder støttende og med motiverende samtaler
  • Du har gode samarbejdsevner og mestrer tværfaglig dialog og samarbejde, både internt og eksternt
  • Du kan aktivt arbejde sammen med borgeren, så denne får valgmuligheder, ansvar og ejerskab
  • Du kan kommunikere i øjenhøjde, lytte, forstå og finde løsninger sammen med borgeren, virksomheder og kollegaer
  • Du kan håndtere Jobcentrets it-systemer i forhold til registrering og kvalitetssikring
  • Du kan dokumentere på et skriftligt højt niveau.

 
Vi tilbyder: 

  • En arbejdsplads med klare værdier og mål 
  • Mulighed for at tænke ud af boksen
  • At nye veje kan afprøves med mindst mulig bureaukrati
  • Høj faglighed 
  • Dygtige og engagerede kollegaer 
  • Flekstidsordning. 
     
    Løn efter gældende overenskomst.
     
    Ved ansættelse skal straffeattest afleveres. 
     
    Ansøgningsfristen er den 16. juni 2022

    Samtaler holdes den. 22. juni 2022
     
    For nærmere oplysninger kan afdelingsleder Mette Plauborg kontaktes på tlf. 23848941 eller på mail: mepl@varde.dk
     
     

 
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk