Jobcenter Varde søger 1 Ydelsesrådgiver (administrativ medarbejder)

Ansøgningsfrist: 08.02.2023

Har du lyst til at være med til at skabe fremtidens jobcenter? Vil du være med til at gå nye veje og udvikle en beskæftigelsesindsats, der skal sætte standarder for landets kommuner? Vil du arbejde i en udfordrende og spændende virksomhed – så se her!

Ydelsesafdelingen søger 1 ydelsesrådgiver 37 timer om ugen pr 1.3.2023 eller snarest muligt.
I Jobcentret er vi 155 medarbejdere fordelt på 8 afdelinger. Som medarbejder i Ydelsesafdelingen kommer du til at arbejde tæt sammen med 19 kollegaer, men vil også få samarbejdsflader til de øvrige afdelinger i jobcentret.  I Ydelse laver vi bl.a. udbetalinger til borgerne herunder kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ledighedsydelse, fleksløntilskud, sygedagpenge m.m. Herudover tilkendelse til førtidspension.
Varde Kommune har besluttet, at den kommende forenkling af beskæftigelsesområdet er startskuddet til en gentænkning af jobcentret. Det betyder, at en stor forandringsproces er i gang, og et særligt hovedfokus er at inddrage borgere og virksomheder som aktive medspillere.

Kerneopgaven i Jobcenter Varde er at hjælpe mennesker bedst muligt – uanset alder og funktionsniveau – til selvforsørgelse ud fra værdien om, at netop det, giver livskvalitet.
I helt særlige tilfælde kan dette ikke lade sig gøre, og så er opgaven, så vidt muligt, at sikre det enkelte menneske et økonomisk fundament.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Udbetaling af kontanthjælp
  • Udbetaling af uddannelsesydelse
  • Udbetaling af ressourceforløbsydelse
  • Udbetaling af ressourceforløbsydelse (Jobafklaring)
  • Behandling af enkeltydelser
  • Øvrige administrative opgaver i afdelingen.

Vi forventer, at du

  • Har en relevant uddannelse indenfor kontorområdet og erfaring med administrative opgaver
  • Er ansvars- og kvalitetsbevidst og kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • Har flair for at arbejde med IT. Vi anvender KY og E-indkomst og Momentum
  • Har kendskab til ydelsesområdet (en fordel, men ingen betingelse).
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner, men også kan arbejde selvstændigt
  • Har lyst til, udover opgaverne overfor, at sprede dig over andre typer af opgaver.

Vi tilbyder

  • Spændende og udfordrende opgaver, hvor du får mulighed for at tilegne dig kompetencer på mange forskellige områder.
  • En god arbejdsplads med klare værdier
  • Fleksibel arbejdstid.
  • Positive og engagerede kolleger.
  • En virksomhed med spændende udvikling.

Løn efter gældende overenskomst.

Ved ansættelse skal straffeattest afleveres.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Marianne Nielsen på telefon 7994 6302, eller på mail mani@varde.dk.

Ansøgningsfrist er den 8. februar 2023 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler forventes gennemført den 20. februar 2023

 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk