Klinikassistent til den Kommunale tandpleje

Ansøgningsfrist: 15.09.2022

Tandplejen i Varde søger en uddannet tandklinikassistent.

Tandplejen i Varde arbejder efter visionen Sunde tænder – et fælles ansvar og kan karakteriseres ved, at vi er fagligt kompetente og optaget af at give patienterne reelle valg. Det betyder, at vi er meget fleksible og tilgængelige og hylder den åbne og ærlige dialog både ind- og udadtil.

Tandplejen i Varde søger en udviklingsorienteret klinikassistent som er:

  • er god til at kommunikere og samarbejde
  • er struktureret og kan skabe overblik
  • kan gå på opdagelse i opgaver og finde mulige løsninger

Om os
Tandplejen består af ca. 30 engagerede medarbejdere, der varetager tandpleje for ca. 10.000 børn og unge samt 130 voksne på en central klinik i Varde By. Herudover er det udelukkende profylakseopgaver, der varetages på skolerne i kommunen.

Tandreguleringsopgaven er udliciteret til en privat aktør, men har til huse sammen med Varde kommunale Tandpleje, og der er et udbredt samarbejde til gavn for patienter, forældre og medarbejdere. Herudover varetages socialtandplejen samt en del af specialtandplejen på klinikken i Varde.

Vi vægter høj faglig kvalitet. Det opnår vi bl.a. gennem vores enestående muligheder for faglig sparring indenfor alle dele af tandplejen og mellem alle faggrupper. Denne mulighed for sparring og evt. sidemandsoplæring er helt naturlig på vores klinik, og vi lægger generelt vægt på, at du gerne vil dygtiggøre dig gennem hele dit arbejdsliv. På Klinikken er der mulighed for at benytte talekendelse.

Stillingen er på 37 timer om ugen med omlagt tid, og er tidsbegrænset til d. 30/9-2023

Tiltrædelse den 1. oktober 2022 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er 15. september 2022 og ansøgning skal ske via dette link.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 20. september 2022.

Yderligere information kan findes på Tandplejens hjemmeside www.tandplejen.vardekommune.dk eller ved henvendelse til leder Jens Peter Lund 51 23 63 15    
                                                   
Varde Kommune indhenter børneattest for medarbejdere, der arbejder med børn under 15 år. Attesten skal ikke sendes med ansøgningen.

I Varde Kommune findes alt fra købstadsbyen Varde over industri til landbrug. Kommunen har mange strenge at spille på, f.eks. de naturskønne områder ved Blåvand, Vejers og Henne Strand. Besøg også gerne kommunens hjemmeside på www.vardekommune.dk.
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk