Lyngparken Øst søger SSA eller sygeplejerske til dagvagt

Ansøgningsfrist: 25.06.2022

Lyngparken Øst søger 1 social og sundhedsassistent eller sygeplejerske primært til dagvagt, da den faste SSA skal på barsel. Stillingen er en fast stilling på 20-37 timer i blandede vagter, primært dag. Der er arbejdes enten hver anden eller svarende til hver tredje weekend. 

Vi håber, du kan starte d. 1. august 2022, så du kan nå at arbejde et par måneder med den nuværende SSA på gangen, og derved lærer beboerne og opgaverne at kende.

Om dagvagterne:
Medarbejderne på dagvagtsholdet er et hold, der samarbejder med flere faggrupper. Der arbejdes tæt med husets inde sygeplejerske, og med de faste terapeuter, der kommer ved borgerne. Der er fokus på at vi hjælper hinanden med at blive færdige med opgaverne. Overordnet er der en holdning, at medarbejderne i afdelingen et fællesansvar i at sikre det gode arbejdsmiljø. 

Om stedet:
Lyngparken Øst har 30 faste boliger og 1 midlertidige pladser, som benyttes til aflastningsophold.

På Lyngparken Øst er der et godt og nært samarbejde med de tre øvrige plejecenterenheder, som udgør en tilsvarende somatisk enhed med 32 boliger, en demensenhed med 18 boliger og et alternativt plejecenter med 14 boliger for borgere med tidligere eller nuværende misbrug.

Vores kerneydelse er at udføre personlige og praktiske ydelser samt grundlæggende og elementære sundhedsindsatser. Vi har stort fokus på, at indsatserne leveres i tæt relation med beboerne og pårørende. 

I huset er der endvidere ansat områdesygeplejersker, som primært har fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling i et tæt samspil med teamlederen og den øvrige ledelse. De kommende kollegaer består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejerske, ergoterapeuter og ufaglært.

Dine kvalifikationer:
Om du er nyuddannet eller har erfaring indenfor området, har ingen betydning. Vi ser gerne, at du er faglig nysgerrig og imødekommende overfor både kollegaer, beboere og andre, der har deres daglige gang på plejehjemmet.

Vi tilbyder:

  • en god introduktion ved kollegaer og øvrige samarbejdspartnere, så du bliver fortrolig med beboerne, arbejdsopgaverne samt huset.
  • en hverdag med personlig og faglig udvikling i form af sparring, opkvalificering og andre kurser.
  • en teamleder, der værdsætter initiativ og selvstændighed – og for det meste har døren stående åben for en drøftelse.

Praktisk omkring ansøgningen:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Der indhentes straffeattest samt reference ved tilbud om ansættelse.
Deadline for at søge stillingerne er 25. juni 2022 kl. 12.00. Der holdes samtaler efterfølgende. Tiltrædelse d. 1. august 2022, eller efter aftale. 
Ønsker du at vide mere om stillingen eller besøge os på plejehjemmet, er du velkommen til at kontakte mig; teamleder Christina Bollerslev på 7994 6209 eller mail cbol@varde.dk.