Lyngparken Vest søger fast SSA til aftenvagt

Ansøgningsfrist: 23.02.2022

Lyngparken Vest søger en social og sundhedsassistent primært til aftenvagtsholdet på Lyngparken Vest. Stillingen er en fast stilling på 28 timer. Der er fri hver anden weekend. Det er en 5/2 stilling, hvor der arbejdes man/tirsdag samt weekend i ulige uger.

Som SSA vil du skulle varetage de borgerrelaterede opgaver til de faste beboere på afdelingen. I udfører kerneopgaven i tæt samarbejde med de øvrige kollegaer. Du vil derudover have ansvaret for aflastningsstuerne i afdelingen om aftenen, hvor borgere der har behov for et kort aflastningsophold eller længere genoptræningsophold bliver visiteret til.

Herudover kan vi tilbyde ekstra funktioner i form af ansvar som ressourceperson for et fagområde, f.eks. demens eller forflytninger.

Vi er en gruppe mennesker med forskellig baggrund, og vi rummer masser af faglighed og der besiddes et godt humør, når opgaven sammen løses til fordel for det gode arbejdsmiljø.
Vi vægter din trivsel højt og tilbyder et grundigt introduktionsforløb med mentorordning, interne kurser og tværfaglighed samt løbende opfølgning afhængigt af hvad du har brug for.

Om stedet:
I Ældreområde Syd er der fire plejecenterenheder på samme matrikel, hvor Lyngparken Vest er den ene. Lyngparken Vest har 30 faste boliger og 2 midlertidige pladser, som benyttes til aflastningsophold.

På Lyngparken Vest er der et godt og nært samarbejde med de tre øvrige plejecenterenheder, som udgør en tilsvarende somatisk enhed med 31 boliger, en demensenhed med 18 boliger og et alternativt plejecenter med 14 boliger for borgere med tidligere eller nuværende misbrug.

Vores kerneydelse er at udføre personlige og praktiske ydelser samt grundlæggende og elementære sundhedsindsatser. Vi har stort fokus på, at indsatserne leveres i tæt relation med beboerne og pårørende. 

I Ældreområde Syd er der ansat områdesygeplejersker, som primært har fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling i et tæt samspil med teamlederen og den øvrige ledelse. Medarbejderne består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejerske og ergoterapeuter.

Om teamet:

  • Vi har borgeren og kerneopgaven i fokus.
  • Vi trives som kolleger i en struktureret hverdag og løser opgaverne tilfredsstillende.
  • Vi er fælles om at sikre det gode arbejdsmiljø i afdelingen på tværs af de mindre teams.
  • Vi vægter at arbejde tværfagligt, så det skaber værdi for beboeren.

Dine kvalifikationer:

  • du er faglig nysgerrig og imødekommende overfor både kollegaer, beboere og deres pårørende samt andre, der har deres daglige gang på plejehjemmet.
  • Du er struktureret i din arbejdsdag.
  • Du tager et fælles ansvar for at kerneopgaven omkring beboerne bliver løst.
  • Du er et positivt menneske, der trives i en omskiftelig hverdag.
  • Du er interesseret i at dygtiggøre dig indenfor dit fag.

Vi tilbyder:

  • En god introduktion ved kollegaer og øvrige samarbejdspartnere, så du bliver fortrolig med beboerne, arbejdsopgaverne, IT systemer samt huset.
  • En hverdag med personlig og faglig udvikling i form af faglig sparring og opkvalificering.
  • Mulighed for at blive ressourceperson for et område, f.eks. demens.
  • En anerkendende og understøttende ledelse.

Praktisk omkring ansøgningen:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Der indhentes straffeattest ved ansættelse.
Deadline for at søge stillingen er d. 23.februar 2022 kl. 12.00. Der holdes samtaler d. 24. februar eller efter aftale.  Tiltrædelse d. 1. april 2022, eller efter aftale. 
Ønsker du at vide mere om stillingen eller besøge os på plejehjemmet, er du velkommen til at kontakte mig: Teamleder Tine Christensen på 7994 6201 eller mail tchh@varde.dk
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk