Musik & Billedskolen søger lærer i cello og klassisk sammenspil

Ansøgningsfrist: 23.03.2023

Er du vores nye kollega og lærer i cello og klassiske sammenspil? Så er vi arbejdspladsen, der giver dig trygge og gode rammer, og et godt fagligt miljø med masser af kollegial sparring.

Vi leder efter en engageret og energisk lærer, der med afsæt i celloen formår at gøre en forskel for børn og unge – både i soloundervisningen, på hold og i sammenspil – og som vil være med til at udvikle tidssvarende undervisningstilbud for børn, unge, og også gerne voksne.

Vi ser gerne, at du kan undervise i følgende tilbud

  • Celloundervisning solo og på små hold
  • Cello- og strygersammenspil
  • Tværfagligt orkestersammenspil i et team af kolleger

Vi forventer, at dit faglige niveau er højt, at du holder af at undervise, og at du er god til at motivere børn og unge. Og så kan du skabe undervisning, der opleves som relevant og befordrende for dem.

Vi har en kollegial tilgang til vores organisering, og er en arbejdsplads, der sætter sparring og god tilrettelæggelse højt. Vi tilbyder vores elever og hold gode rammer, og sørger for at de ofte får mulighed for at spille for andre – vi har normalt omkring 100 arrangementer om året. Og så står vores elever altid i centrum.

Hvem er vi
Musik & Billedskolen er en kommunal kulturskole i Varde Kommune. Vi tilbyder undervisning decentralt i hele kommunen, og i vores egne lokaler på Stålværket i Varde by. Derudover har vi et omfattende samarbejde med folkeskolen om undervisning i både obligatorisk musik, valgfag (7.-8. kl.) og Orkesterklasser (4.-5. kl.). Vi sætter fagligheden, eleverne og det gode, kollegiale samarbejde centralt i vores arbejde og vores kultur.

Stillingen er en fast ansættelse på ca. 7,4 timer (en dag) om ugen – evt. med mulighed for udvidelse i forbindelse med opbygning af sammenspilstilbud eller skoleundervisning (orkesterklasser), og efter FMMs overenskomst med KL for musikskolelærere.

Ansøgningsfrist: onsdag d. 23. marts
Tiltrædelse: 1. maj eller snarest derefter

Der vil være samtaler torsdag d. 30. marts, eller dagene omkring, hvor vi også gerne hører dig spille et stykke. Du er velkommen til at skrive eller ringe og høre nærmere til kulturskoleleder Peter Vogel på pvoo@varde.dk eller 2265 9531.

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk