Naturligvis søger en nærværende og legende pædagogisk assistent til småbørnsgruppen

Ansøgningsfrist: 30.09.2022

Vi søger en pædagogisk assistent på 30 timer pr. 1. november 2022

Naturligvis i Ansager er en aldersintegreret institution med 35 børnehavebørn (3-6 år) og 12 småbørn (0-2 år) beliggende i naturskønne omgivelser. Stillingen foregår primært i småbørnsgruppe og du vil blive en del af et stærkt fagligt team.

Bliv en del af en passioneret personalegruppe, hvor fokus er på trivsel, læring, udvikling og dannelse, men hvor smil og strålende humør er med til at præge hverdagen blandt børn og forældre.

Vi forestiller os desuden, at du:

  • Er stabil, loyal, empatisk, nysgerrig og reflekterende.
  • Er legende og nærværende i relationen med børnene.
  • Griber de bolde, der spilles og samtidig selv er initiativrig.
  • Har fokus på det gode forældresamarbejde.
  • Er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt.
  • Bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø og godt kollegaskab.

Vi kan tilbyde:

  • Et Dagtilbud der er i en spændende udvikling, hvor du får mulighed for at bidrage til udviklingen.
  • En stilling, hvor du indgår i et dynamisk læringsfællesskab med engagerede kolleger – både i egen afdeling og på tværs af afdelingerne i Dagtilbuddet Øst.
  • Dejlige børn og et tæt samarbejde med vores engagerede forældre
  • Hjælpsomme, positive og faglige kollegaer, der hver dag går på arbejde for at gøre en forskel.
  • Kompetenceudvikling

I Dagtilbuddet Øst bliver du en del af et engageret og hjælpsomt team, der hver dag brænder for at gøre en forskel…

Lidt om os.
Dagtilbuddet Øst er et fællesledet dagtilbud, det består af følgende afdelinger:
Agerbæk Børnehus, Teglhuset i Nordenskov, Naturligvis i Ansager, Kastanjehaven i Næsbjerg og Skovbrynet i Ølgod.

I Øst arbejder vi målrettet med at styrke børnenes trivsel, læring og chancelighed, med omdrejningspunkt i de styrkede pædagogiske læreplaner.
Vi lægger stor vægt på nærvær, relationer og leg samt udviklingen af inspirerende og motiverende læringsmiljøer, der understøtter børnenes behov.

For yderligere oplysninger kontakt:
Nanna Sørensen, Daglig leder i Naturligvis på mobil: 60162425 eller Maiken Flindt-Christensen, Dagtilbudsleder i Dagtilbuddet Øst, på mobil: 42520018.                                                                                                                                                              
Ansættelse:
Løn og ansættelse i forhold til gældende overenskomst for området.

Ansøgningsfrist:
Fredag den 30. september 2022 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler:
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 41

Ansættelsessamtalen vil foregå som en reflekterende dialog mellem ansøger og ansættelsesudvalg.

Ansøgere der indkaldes til samtale, vil inden mødet få tilsendt nogle små cases som vil blive omdrejningspunktet for dialogen.
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk