NYT – NYT- NYT – Internt vikar-korps i Demensplejecenterområdet

Ansøgningsfrist: 30.06.2022

Demensplejecenterområdet i Varde Kommune opretter nu som noget helt nyt et internt vikarkorps, som du kan blive en del af.

Vi kan se en stor fordel i, at vore vikarer er ansat hos os, så vi fagligt udvikler os sammen.

Som ansat i vikar-korpset får du:

  • Indflydelse på din arbejdstid og kan byde ind på de vagter, der bliver udbudt.
  • Mulighed for fleksibel ansættelse på mellem 8- 37 timer om ugen.
  • Valgmulighed i forhold til hvilke af demensplejecenterområdets 6 plejecenterenheder du ønsker at dække vagter på.
  • Individuel og god introduktion til de enheder, du vælger at være vikar på.
  • Kompetente kolleger og ledere, du kan sparre med i hverdagen.
  • Kurser og kompetenceudvikling sammen med øvrige kolleger.
  • Din anciennitet fra tidligere ansættelser (også fra vikarbureau) med, svarende til gældende kriterier.
  • To ekstra løntrin hvis du i din grundplan alene kender dine faste fridage.
  • Et ekstra løntrin hvis du dækker vagter på forskellige matrikler (Oksbøl, Varde og Ølgod).

For at blive ansat i vikar-korpset skal du være:

  • Uddannet social- og sundhedsassistent.
  • Uddannet social- og sundhedshjælper.
  • Fleksibel og kunne arbejde værdibaseret på mellem 3 – 6 forskellige plejeenheder.
  • Fagligt velfunderet og have interesse og kompetence indenfor pleje og omsorg af borgere med somatiske og demenssygdomme
     

Praktisk om Demensplejecenterområdet:
Demensplejecenterområdet består af demensenheden på Lyngparken, Skovhøj i Oksbøl, Skovparken i Ølgod samt Søgården, Lyngparken Vest og Lyngparken Øst i Varde.

Vi venter spændte på at modtage din ansøgning – og venter gerne på de rigtige.

Der ansættes løbende til demensplejecentrenes vikar-korps.

Kontakt Margit Kristensen for at høre mere om dine muligheder i vikar-korpset på telefon: 79946246 eller på mail mark@varde.dk

Ansøgningsfrist torsdag den 30. juni.
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk