På Nordenskov-Næsbjerg Skole, afd. Næsbjerg søger vi en matematiklærer til udskolingen

Ansøgningsfrist: 18.08.2022

Trives du med at arbejde på en mindre, lokalforankret skole, så er vi lige stedet for dig!
Vi søger en lærer, der er faglig dygtig, robust og har gode relationelle kompetencer. Med stillingen bliver du del af et team på i alt 10 lærere, der har et stærkt sammenhold, går til opgaverne med et åbent sind og kan lide at være en del af en alsidig skoledag.

Hvis du er mere nysgerrig på, hvem vi er, og hvad vi laver, kan du finde os på vores Facebook-side:
https://www.facebook.com/UdskolingenNS

Ud over matematikken er der i indeværende skoleår også tale om undervisning i idræt, samfundsfag, kristendom og 2-voksentimer.

Stillingen er på fuld tid, og ønskes besat 01.10.2022.

Vi ønsker at du…

  • har gode relationelle egenskaber
  • er interesseret i at udvikle dig fagligt og pædagogisk
  • går til opgaverne med et åbent sind
  • kan lide at være en del af en alsidig skoledag
  • er åben og ærlig
  • er holdspiller og ønsker at bidrage aktivt til det gode teamsamarbejde

Om Nordenskov-Næsbjerg Skole:
Kun 10 minutters kørsel fra Varde og ca. 25 fra Esbjerg.
Vi er én skole på to matrikler. Afdeling Nordenskov består af ca. 100 elever på 0.-6. årgang, og afd. Næsbjerg består af ca. 300 elever på 0.-9. årgang.
Derudover har vi på afd. Næsbjerg en taleafdeling for børn i 4-9 årsalderen med sprog- og talevanskeligheder.
På begge matrikler er der SFO- og Juniorklubtilbud. Sammenlagt er vi ca. 50 lærere og pædagoger samt et ledelsesteam og administrativt personale. Vi arbejder teambaseret i klasse-, fag- og afdelingsteams.
I skoleåret 2022/2023 har vi særligt fokus på 2-voksen ordning, og dermed flere voksenresurser i klasserne.

Vi tilbyder:

  • udvikling, samarbejde, trivsel og faglighed
  • gode kolleger og en god og uformel omgangstone
  • glade elever og god forældreopbakning
  • en ledelse med fokus på åbenhed, kommunikation og samarbejde
  • gode fysiske rammer

Løn og ansættelse:
Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes børneattest. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til viceskoleleder Christian Bagge 4025 4170 eller skoleleder Árni Weihe 2054 7974.

Ansøgningsfrist torsdag d. 18/08 kl. 12:00 – Samtaler forventes afviklet i løbet af uge 34, hvor du også kan forvente deltagelse af evt. kommende kolleger.

Se mere på: www.nordenskov-næsbjergskole.dk
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk