Pædagog søges til Lunden i Varde.

Ansøgningsfrist: 15.09.2022

Lunden er et specialiseret tilbud for mennesker med erhvervet hjerneskade og i Lundbo arbejder vi vedligeholdende med de funktioner borgerne har opnået gennem en rehabiliterende indsats.

Lidt om os:
https://vimeo.com/user/6973821/folder/5761044

Vi søger pr. 1 oktober en barselsvikar på 30-35 timer i perioden 1. oktober 2022 til 30. september 2023. Arbejdet tilrettelægges med dag- og aftenvagter og med arbejde hver 2. eller 3. weekend.

KOM og vær en del af et spændende speciale med gode muligheder for tæt faglig sparring, tværfagligt samarbejde med forskellige faggrupper, ugentlige undervisningsseancer, godt humør, og indflydelse på egen arbejdstid.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor:

  • vi vil det gode arbejdsmiljø
  • vi har fokus på hjælpemidler og gode arbejdsstillinger
  • vi har en god normering
  • vi har fokus på udvikling af den enkelte borger og medarbejder
  • vi har god humor i højsæde
  • vi har indflydelse i åben dialog

Vi forventer af dig at:

  • du kan arbejde selvstændigt, struktureret og tage ansvar
  • har eller ønsker at få erfaring med pleje af voksne med forskellige behov
  • du er villig til at give beboerne lidt at grine af i en travl hverdag
  • du har øje for de små ting
  • du er et positivt og engageret menneske
  • har interesse i at lære og at bruge KRAP, neuropædagogik, boksmodel og meget mere.

Ansøgningsfrist er den 15. september 2022.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 26. september 2022
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål eller har du lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte leder, Lone Borup Gregersen, på tlf. 7994 8745 eller via mail: logr@varde.dk.
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk