Pædagog til Agerbæk Skole og SFO

Ansøgningsfrist: 21.06.2022

Vi søger skolepædagog på 34 timer ugentlig i fast stilling. Stillingen er delt med ca. halvdelen i skole og SFO. Du vil være primær pædagog i 1. klasse. I SFO’en skal du være med til at skabe en tryg, lærerig og spændende hverdag for børnene på tværs af årgangene.

Vi er en SFO, som hver dag sprudler af 85 aktive børn, herudover har vi tilknyttet en juniorklub for børn fra 4. til 6. klasse (ca. 30 børn), som også vil blive en del af dine arbejdsopgaver. Vi bor i egen bygning med gode faciliteter både inde og ude, som vi med stor energi og engagement anvender i mange forskellige læringssituationer, lege og aktiviteter. Vi har fokus på at bevægelse er en del af vores læringsmiljø.

Vi vægter vores værdier: Glæde, Læring, Ansvar og Dannelse højt. Det er vores vision, at Agerbæk Skole/SFO er et sted, hvor børn, forældre og medarbejdere sammen skaber et godt miljø for børn. Vi er en enhed med plads til forskellighed og har fokus på det inkluderende fællesskab som udgangspunkt for al læring, trivsel og udvikling. Dette arbejde er med til at sikre en god overgang fra dagtilbud til skole.

Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads, hvor dialog, ansvar og tillid er nøgleord. Du vil både i skolen og SFO’en indgå i dynamiske, alsidige og velfungerende personalegrupper, hvor der løftes i flok og samarbejdes om at løse opgaverne.

Vi søger en person, der

  • er uddannet pædagog.
  • er dygtig til relations arbejde og har en positiv indstilling til det inkluderende arbejde.
  • er fagligt engageret og vedholdende/ robust samt finder opgaven med at støtte og udvikle børn interessant.
  • er indstillet på et tæt samarbejde omkring planlægning og gennemførelse af undervisning.
  • har humor, let til smil og er omstillingsparat.

Løn i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børneattest.

Vil du vide mere om stillingen og evt. aftale besøg, kan du henvende dig til SFO-leder Lone Duedal, tlf. 5048 5589.

Ansøgningsfrist den 21. juni 2022.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 25.

Send ansøgning: Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning, uddannelsesbevis og CV.
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk