Pædagogmedhjælper til SFO Den Blå Æske

Ansøgningsfrist: 19.04.2022

SFO’en på Ansager Skole søger en frisk pædagogmedhjælper i en fast stilling på 12 timer per uge fra den 1. juni 2022 eller hurtigst muligt.

I SFO’en er der i øjeblikket 40 børn fordelt på 0.-3. klasse.

Vi holder til på skolen i fantastiske rammer med helt nye SFO-lokaler. Derudover er vores legeplads i gang med at blive fuldstændig reetableret, ligesom vi ligger tæt på både skov og sø.

Vi forventer af dig

  • At du kan se det enkelte barns behov og handle efter det.
  • At du har lyst til at bidrage til at alle børn trives og udvikler sig.
  • At du er mobil og klar på både gåture i nærområdet og på at spille en rundboldkamp med børnene.
  • At du er smilende og imødekommende og kan tage initiativ til aktiviteter sammen med børnene, både alene eller sammen med en kollega.
  • At du kan arbejde i varierende vagter i hele vores åbningstid, som er fra 06.20-17.00
  • At du kan indgå i daglig dialog med forældrene, når de afleverer og henter deres børn, herunder at kunne give og modtage praktiske oplysninger.

Vi tilbyder dig

  • At få mulighed for at bidrage med det du brænder for til gavn for børnene.
  • At blive en del af et velfungerende kollegafællesskab, der er kendetegnet ved positiv indstilling og en humoristisk omgangstone.
  • En spændende arbejdsplads, hvor der er masser af nærvær og plads til udvikling.

Du kan læse mere om os på Ansager skoles hjemmeside

For spørgsmål kontaktes Jens Skouboe på 7994 8591 eller Vibeke Vind på 7994 8592.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Varde Kommune har den generelle politik, at vi indhenter den særlige straffeattest (børneattest) for nyansatte, der skal arbejde med børn under 15 år.

Ansøgningsfrist: d. 19. april 2022.
Der vil blive afholdt samtaler løbende og senest i uge 16.

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk