Passioneret SSA til fast aftenvagt på Helle Plejecenter

Ansøgningsfrist: 25.03.2022

Er du fagligt stolt og passioneret omkring dit arbejde? Brænder du for at hjælpe andre og kan du se dig selv som en del af et team, der sætter ordentlighed og kollegialt sammenhold højt? Så er Helle Plejecenter måske det rette sted for dig! Vi søger i øjeblikket en højt motiveret og fagligt kompetent SSA til en stilling som fast aftenvagt.

Helle Plejecenter er kendt for sit professionelle personale og mange aktiviteter og arrangementer. Vi tilbyder vores medarbejdere spændende alsidige opgaver, god og grundig oplæring, samt mulighed for personlig og faglig udvikling.

Mange mennesker har sin daglige gang på Helle Plejecenter, som er et hyggeligt og hjemligt hus med 45 pladser fordelt på 4 afdelinger. Vi har både daghjem, dagcenter, og midlertidige pladser. Og vi er så heldige at have en række frivillige, der yder en stor indsats for at skabe liv i huset.

Fristet? Så send din ansøgning allerede i dag. Vi ser frem til at høre fra dig.

Stillingen er en fast aftenvagt på 30 timer, men for den rette ansøger vil der være mulighed for at justere i timetal, ligesom dag og nattevagter kan arrangeres.

Ansættelsestidspunkt: snarest.
Der afholdes løbende ansættelsessamtaler

Løn i henhold til gældende overenskomst. Straffeattest kræves.

For yderligere oplysninger rettes henvendelse til Teamleder Rachel Lund tlf. 2041 7326. 
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk