Plejecenter Sognelunden søger en SSA/SSH

Ansøgningsfrist: 31.01.2022

Da en af vores kollegaer har valgt at søge nye udfordringer, søger vi ny kollega pr. 1.2.2022 eller snarest muligt derefter.  

Sognelunden er et dejligt lille plejecenter med 25 boliger hvor nærvær og godt samarbejde vægtes højt ved opgaveløsning. Vi har en ambitiøs personalegruppe med plads til et godt grin samtidigt med at der er fokus på højt fagligt niveau.

Sognelunden er også praktikplads for mange elever årligt, som giver et godt flow af nye medarbejder, hvor vi konstant lærer nyt, samtidigt med at vi lærer fra os.

Din profil
Du er uddannet social og sundhedsassistent, eller social og sundhedshjælper og har lyst til at arbejde med den ældre borger. Du er fleksibel og sætter borger og kollegaer i centrum på din arbejdsdag. Du holder dig faglig ajour, og er god til at danne relationer med både borger, pårørende og samarbejdspartner. Du er god til samarbejde, og kender betydningen af anerkendende kommunikation.     

Kan du genkende dig selv i den her profil, så glæder vi os til at høre fra dig.

Vi tilbyder dig

  • Et spændende job med stor selvstændighed og med mulighed for at sætte dit personlige præg.
  • En stilling på 30 timer pr uge, med hovedsalige dagvagter.  Timerne kan forhandles
  • Mulighed for at du fortsat kan udvikle dig, fagligt og personligt.
  • Kollegaer som yder en stor indsats ifm. Trivsel på arbejdes pladsen.
  • Tværfaglige samarbejdes møder med samarbejdes partner; ergo, fys og sygpl.

Vi har masser af erfaring i huset, så er du nyuddannet, skal vi nok give dig den faglige sparring, der er brug for.

Vil du vide mere
Måske har du fået lyst til at vide mere? Det håber vi. Du er i hvert fald meget velkommen til at kontakte teamleder Bergdis Holm på tlf. 2138 9062 eller kollega Janni Frederiksen på telefon 2639 8198.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk