Samstyrken søger en koordinerende medarbejder

Ansøgningsfrist: 24.10.2022

Team Lundvej/Østervang søger en koordinerende medarbejder til en nyoprettet stilling på 37 timer ugentligt med ansættelse pr. 1. november 2022 eller snarest derefter.

Samstyrken Lundvej 135 B Varde er Varde Kommunes beskæftigelsestilbud og danner rammen for 60 borgere med betydelig og varig funktionsnedsættelse. Der er ansat 22 faste medarbejdere og derudover en gruppe timelønnede vikarer.

Samstyrken Østervang 3 Varde er et specialiseret botilbud, som danner ramme for 15 borgere med betydelig og varig funktionsnedsættelse. Der er ansat 30 faste medarbejdere og derudover en gruppe timelønnede vikarer.

Om dig
Jobbet er for dig, der forstår at bevare overblikket og samtidig huske vigtige detaljer på trods af en til tider travl hverdag med mange opgaver.
Du kan planlægge langsigtet og formår at arbejde selvstændigt, men samtidig er du samarbejdsorienteret, empatisk og trives med mange kontaktflader.
Du er god til IT og må gerne have kendskab til Opus vagtplan.
Du kan skabe den rette balance mellem fokus på kerneopgaven og arbejdsmiljøet.
Du begår dig ubesværet i skriftligt dansk.

Som person er du struktureret og har orden omkring dig. Du har øje på detaljerne, og du har generelt flair for at arbejde med tal.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder
Linda Uhre Langvad tlf. 21 33 99 88 eller pr. mail: lula@varde.dk  eller
Tina Jørgensen tlf. 20 58 70 09 eller pr. mail: tinj@varde.dk  på hverdage ml. kl. 9 – 14.

Ansøgningsfrist: Den 24. oktober 2022.
Samtaler: Den 31. oktober 2022.

Løn- og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via linket i jobopslaget.
Læs meget mere om os på www.samstyrken.dk

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk