Sct. Jacobi Skole og Dagtilbud, søger dygtige specialpædagoger/PAU fra 1/10 2022 til faste stillinger 37 timer om ugen

Ansøgningsfrist: 24.08.2022

Sct. Jacobi Skole og Dagtilbud, søger dygtige specialpædagoger/PAU fra 1/10 2022 til faste stillinger 37 timer om ugen

  • Vi søger specialpædagoger/PAU, som skal være en del af vores nye skole til arbejdet med elever med generelle/specifikke indlæringsvanskeligheder.

I september 2021 flyttede Vardes nye specialskole, Sct. Jacobi Skole og – Dagtilbud, fra matriklerne på Lykkegårdsskolen og Tistrup Skole, ind i nyrenoverede lokaler. Skolen rummer kommunens elever med specifikke og generelle specialundervisningsbehov og vi har desuden tilknyttet en specialbørnehave, Solsikken. På Sct. Jacobi Skole og Dagtilbud er vi nu 270 elever fra 0.-10. klasse og ca.150 medarbejdere.

Dine kompetencer
De kompetencer vi vægter højt hos vores nye kolleger er; høj faglighed, både pædagogisk og fagfagligt, gode samarbejdsevner, åbenhed og et ressourcesyn på børn og forældre. Du skal være rettet imod pædagogisk udvikling og have mod på at være en del af en specialskole, der stadig er under opbygning.

Du skal have erfaring med specialpædagogik, og også gerne autismepædagogik, have et stort hjerte for specialområdet og indgå i et tæt og forpligtende tværfagligt samarbejde.

Som person er du robust, struktureret, tålmodig, humoristisk, har et positivt menneskesyn og har dine styrker i relationsarbejdet med børn og voksne. Du har gode sproglige egenskaber både mundtligt og på skrift.

Vores pædagogiske fundament
Vores specialpædagogiske indsats tager afsæt i barnets nærmeste udviklingszone og er koblet bredt til feltets viden og forskning. Indsatsen omkring eleven planlægges i samarbejde med forældrene og andre relevante samarbejdsgrupper (UU-vejleder, socialrådgiver, familierådgiver, ergoterapeut m.fl.) og er udtrykt i en elevplan. Målet er at give eleven optimale udviklingsmuligheder for at styrke den faglige og alsidige udvikling, så eleven kan deltage aktivt i samfundet.

Undervisningen og aktiviteterne er tilrettelagt, så der skabes forudsigelighed, mening og sammenhæng ud fra et ligeværdigt samarbejde mellem det lærerfaglige og pædagogisk uddannede personale.

Vi tilstræber at skabe overblik og genkendelighed ved hjælp af struktur. Det kan være i form af konkret vejledning, organisering og tydelighed. Strukturen kan støttes for eksempel af piktogrammer, symboler, skriftlig information og andre visuelle værktøjer.

Vi ønsker et højt fagligt og pædagogisk niveau hos vores medarbejdere og prioriterer kompetenceudvikling højt. Vi er ved at udvikle et Kompetencecenter som b.la. skal varetage medarbejdernes specialfaglige kompetenceudvikling.

Skolens værdier
LIGEVÆRD – ANERKENDELSE – FAGLIGHED – ALSIDIGHED – FÆLLESSKAB – UDVIKLING

Ansøgning sendes online.
For yderligere information kontakt viceskoleleder Marianne Burgdorf 2868 0593, administrativ leder Maria Have 2619 1912 eller pædagogisk koordinator Katrine Kousgaard 5173 3617.

Ansøgningsfrist 24. august 2022. Ansættelsessamtaler afholdes 30. august 2022.

 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk