Skarp Budgetkonsulent søges til Økonomiafdelingen

Ansøgningsfrist: 23.06.2022

Vil du være med til at styre et budget på ca. 3½ mia. kr. og sætte dit præg på økonomistyringen i Varde Kommune?
Så synes vi, at du skal søge den ledige stilling i Budget, Analyse Digitalisering (28 kolleger), hvor du bliver en del af et team bestående af økonomi- og analysekonsulenter, der arbejder med bl.a. at tilrettelægge og koordinere den politiske budgetproces, økonomistyring, udvikling og drift af tværgående analyser, ledelses Information, samt RPA og Machine learning.

Arbejdsopgaverne spænder vidt og du vil blive involveret i forskelligartede opgaver, som enten varetages selvstændigt eller i et samarbejde med kollegaer.

Dine opgaver vil afhængig af din faglige profil være indenfor følgende:

  • Koordinering af budgetprocessen og udarbejdelse af materialer til politisk stillingtagen
  • Kvalificering af budgetsager, herunder udvikling af budgetbemærkninger i samarbejde med økonomikonsulenterne
  • Udarbejdelse af økonomiske analyser
  • Medvirke til udvikling af vores digitale ledelsesinformationssystem i f.eks. SAP BO eller Power BI
  • Udvikling af kommunens økonomistyring herunder kobling af aktivitet og økonomi, eksempelvis på beskæftigelsesområdet
  • Betjening af Direktion og politikere, herunder udarbejdelse af notater og sagsfremstillinger
  • Beregninger og konsekvensvurderinger af diverse tiltag, eksempelvis vedrørende kommunens investeringer
  • Udvikling af modeller til effekt- og produktivitetsmålinger
  • Ad-hoc analyser, projektarbejder og projektledelse

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse eller tilsvarende, eller har erfaring med bl.a. budgetarbejde og økonomistyring.
Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • er velformuleret både skriftligt og mundtligt
  • har gode analyseevner og kan gennemskue og videreformidle komplekse problemstillinger
  • har måske kendskab til kvalitets- og effektstyring, økonomisystemer eller digital ledelses Information
  • har solidt kendskab til Excel, men også gerne Power BI eller lign.
  • viser initiativ og er i stand til at tage selvstændigt ansvar for opgaveløsningen
  • arbejder resultatorienteret, målrettet og struktureret
  • er venlig og trives i et imødekommende miljø med en uformel omgangstone og højt til loftet

Organisation
Den ledige stilling i Varde Kommunes Økonomiafdeling, som er placeret centralt. I kommunen er der ca. 50.000 indbyggere og kommunen har et samlet budget på ca. 3½ mia. kr.

Økonomiafdelingen understøtter den politiske organisation og institutionerne med forhold vedr. budget og regnskab, økonomisk styring, ledelses information, robotudvikling, analyser, indkøb og forsikring. Den centrale funktion og de mange forskellige opgaver betyder, at afdelingen har et dynamisk arbejdsmiljø med et til tider højt tempo, hvor udvikling går hånd i hånd med faste driftsopgaver.

Vi tilbyder et arbejdsfællesskab med et højt fagligt niveau, og med et stort fokus på udvikling både af afdelingen, men også af den enkelte medarbejder. Vi løfter i flok og har et rigtigt godt arbejdsmiljø.

Send din ansøgning til
Ansøgningen sendes online og skal være os i hænde torsdag den 23. juni inden klokken 12. Vi forventer at afholde samtaler den 27. eller 28. juni eller efter aftale. Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Tiltrædelse 1. august eller snarest muligt efter aftale. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Chef for Budget, Analyse og Digitalisering Maiken Schmiegelow mobil 2265 9525.
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk