SSA søges til fast aftenvagt på 28-32 timer til udekørende hjemmeplejegruppe i Ølgod

Ansøgningsfrist: 14.03.2022

Ældreområde Nord er en stor virksomhed med flere ind-mødesteder, og ca. 250 medarbejdere. Vi løser opgaver hos borgere i Lunde/Outrup, Horne/Tistrup og Ølgod samt opland hertil.

Udover opgaver i hjemmeplejen, består virksomheden af 2 ældreboligcentre, samt 4 plejecentre, hvor vi også leverer hjælp til pleje og praktisk bistand.

I Ølgod gruppen leverer vi opgaver i eget hjem i Ølgod by og opland.

I Ølgod-gruppen mangler vi lige præcis dig. Vi kan lide at møde ind til smilende og imødekommende kollegaer. Vi drager omsorg for hinanden og humor og hjælpsomhed er i højsædet.

Dine kollegaer er engagerede og fleksible, og arbejder med god dialog, arbejdsglæde og faglighed.
 
Desuden vægter vi ”Det gode hverdagsliv” for vore borgere og os selv højt.

Tænker du, at det er de samme værdier du kan lide at arbejde med, så send os din ansøgning.

Vi forventer en kollega, der igennem dialog kan arbejde ordentligt, fagligt og nærværende.

Til gengæld giver vi plads til faglig og personlig udvikling, samt mulighed for at være en del af et super godt team.

Du skal påregne at arbejde hver 2. weekend. Hvis der ønskes et andet timetal, kan det aftales.

Stillingen er ledig fra 1/4-22, eller efter aftale.

Hvis du kan se dig selv her hos os, så send din ansøgning senest den 14/3 -2022.

Der vil være ansættelsessamtaler løbende efter aftale på gartnerpassagen 6, 6870 Ølgod.

For at høre nærmere, ring gerne til teamleder Annette Nørbork Olesen på 2051 9727.

Vi glæder os til at høre fra dig.