SSA til aftenvagt på Helle plejecenter, 30 timer ugentligt

Ansøgningsfrist: 24.11.2022

Vi søger en SSA til et stort spændende plejecenter. Vi har 45 pladser fordelt i 4 bo- enheder. Den ene enhed har 8 midlertidige pladser, her er der borgere med større kompleksitet og flow end i resten af huset.

Så uanset om du er til mere rolige forløb, eller kompleksitet så er der en plads til dig.  Vi har et tæt samarbejde med sygeplejen og har vores faste Inde-sygeplejerske som hjælper omkring de komplekse forløb.
Vi er 5 aftenvagter i huset, hvilket giver god mulighed for sparring og faglig udvikling, samt gode arbejdsforhold.

Vi er optaget af det gode arbejdsmiljø, ordentlig dialog, høj faglighed og hvordan vi bedst kan tilrettelægge vort arbejde, så vi kan udføre vores kerneopgave ”det gode hverdagsliv for beboerne” med den faglighed og værdighed som alle fortjener.

Vi er fleksible omkring arbejdstid, vi tænker 30 ugentligt, men skulle du have ønske et andet timetal vil det også være muligt. F. eks 20 timer med 3 weekender uf af 8, så timetal og vagtbyrde følges ad.

Såfremt du har ønske om blandede vagter hører vi også gerne fra dig.

Røgfrihed i arbejdstid og på arbejdspladsen.

Aflønning efter overenskomst, er du vikar ansat nu og kan vise at du har arbejdet en periode, kan vi tælle din anciennitet med.

Vi ønsker stillingen besat til 1.december, alternativt 1. januar. Ansøgningen modtages senest 24 november.

Vi afholder samtaler løbende.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen kontakt teamleder Marianne Pind på tlf.  2041 7326 eller mapi@varde.dk eller, souschef for plejecenterområdet Karin Jensen, karj@varde.dk

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk