Starup Børneby søger lærer til mellemtrinnet

Ansøgningsfrist: 25.08.2022

Starup Børneby søger en lærer til fast stilling på mellemtrinnet med tiltrædelse hurtigst muligt.

Brænder du for det matematisk samt naturvidenskabelige og har du interesse i de kreative fag, så er det måske netop dig vi søger til at varetage matematik, natur- og teknologi samt håndværk og design.

Til den rette profil – kan der være mulighed for at varetage vejledning inden for naturfagsområdet, i samarbejde med andre vejledere.

Her hos os bliver du en del af et team, hvor samarbejdet om elevernes læring og trivsel er i centrum. Du får gode og dygtige kollegaer, hvor faglighed, sparring og lysten til at lære nyt er i højsædet. Vi prioriterer læringsfællesskabet omkring eleverne højt, og har faste ugentlige møder i klasse- og faseteamet til samarbejdet omkring eleverne. Vi er godt normeret i forhold til to-voksen-timer og har et godt samarbejde omkring disse.

Skolen er en del af Starup Børneby og har i skoleåret 2021-2022 ca. 77 elever og 13 ansatte og hænger sammen med overbygningsskolen Agerbæk Skole med ca. 275 elever. I det pædagogiske arbejde har vi primært fokus på teamets arbejde omkring elevernes læring gennem målsætning, feedback og trivsel. Det er vigtigt for os at skabe et miljø, hvor børnene føler sig hørt, set og mødt.

Vi vægter vores værdier: Glæde, læring, ansvar og dannelse højt, og det er vores vision, at Starup Børneby  – og herunder skolen – er et sted, hvor børn forældre og medarbejdere sammen skaber et GLAD børneliv.

Vi kan tilbyde

  • Et aktivt, humørfyldt og dedikeret kollegafællesskab.
  • Gode faglokaler og undervisningsmaterialer.
  • Et udviklende fagligt miljø med initiativ og mod til nye tiltag.
  • En ledelse, der altid har døren åben.
  • Forældre, der bakker op om skolen.

Du er

  • God til at skabe relationer til kolleger, elever og forældre.
  • En tydelig og anerkendende voksen.
  • Dygtig til at planlægge og evaluere en god differentieret undervisning.
  • Klar til at bidrage med godt humør og god energi.

Læs mere om skolen på www.agerbækskole-starupbørneby.dk

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der er tale om en fat fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt.  Vi indhenter altid børneattest.

Kontakt
For at få mere at vide om stillingen kontakt afdelingsleder Rikke Hymøller, tlf. 25548565.

Ansøgningsfrist den 25. august 2022, kl. 8.00.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 35.

Send din ansøgning
Du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Ansøgningen skal indeholde eksamensbevis fra læreruddannelsen, udtalelser og kontaktoplysninger på referencekilder.

Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.