Støtteperson til 61 årig mand, med pådraget hjerneskade

Ansøgningsfrist: 25.03.2022

Jeg er en 61 år mand med en erhvervet hjerneskade. Jeg har brug for en støtteperson, der kan hjælpe mig med forskellige opgaver i min hverdag.

Jeg er fysisk velfungerende og aktiv og elsker en rask cykeltur og gåture i vores nærmiljø. Derudover kan jeg godt lide at spille kort eller andre spil.

Naturen har altid betydet meget for mig og jeg har tidligere været aktiv lystfisker.

Jeg kan have svært ved at komme i gang på eget initiativ og det er her, du skal hjælpe mig. Du skal også gerne være iderig i forhold til hvilke ting vi kan lave sammen.

Jeg bor på Bo- og Rehabiliteringscenter Lunden i Varde i min egen 2-værelses lejlighed, hvor hjemmesysler også er en del af vores samvær.  

Har du 15 timer om ugen, hvor du kunne tænke dig, at være sammen med mig, vil det gøre mig glad.

Jeg har personalet på Lunden til at hjælpe mig med at finde den rette person, så hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lone Gregersen på tlf. 7994 8745 /mail: logr@varde.dk eller afdelingsleder Margrethe Als på tlf. 7994 8748 /mail: maal@varde.dk.

Ansøgningsfrist er den 25. marts og vi ansætter løbende.
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk