Studenterambassadør til studenternetværket VardeiÅrhus

Ansøgningsfrist: 22.08.2022

Vil du være med til at skabe gode oplevelser, socialt samvær og deltagelse blandt studerende? Og vil du arbejde for at udvikle et netværk, der samler unge fra Varde Kommune, der er flyttet til Århus for at studere? Så er det måske dig, vi søger til at drive og udvikle netværket VardeiÅrhus.
 
Som studenterambassadør er du med til at sikre sammenhæng og udvikling af netværket. Du har det overordnede ansvar for at organisere og afvikle sociale arrangementer. Det kan eksempelvis være en kanotur, brætspilsaften, en tur i escape room eller tage ind og se en fodboldkamp. Derudover er du med til at skabe synlighed og udbrede kendskabet til netværket og samarbejde og erfaringsudveksle med studenternetværket i Odense.

Formålet med netværkene er at fastholde forbindelsen til unge fra Varde Kommune, som enten er flyttet til Århus eller Odense for at studere. Studenternetværkene skal gennem oplevelser og sociale arrangementer skabe tryghed og relationer til andre unge samt kendskab til samarbejdsmuligheder under uddannelse samt jobmuligheder i Varde.

Dine opgaver

  • Planlægge og afvikle månedlige sociale arrangementer
  • Skabe synlighed og udbrede netværket, herunder kommunikation og formidling på sociale medier
  • Udarbejde aktivitetsplan og budget
  • Samarbejde med Varde Kommunes bosætningskonsulent og studenterambassadøren for netværket VardeiOdense
  • Løbende bidrage til udvikling af netværket

 
Kvalifikationer og baggrund

  • Kommer fra Varde Kommune, og går nu på en videregående uddannelse i Århus
  • Gode sociale og kommunikative kompetencer
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Gode koordinerings- og planlægningsevner
  • Har lyst til at udarbejde indhold til sociale medier
  • Din uddannelsesbaggrund er mindre vigtig. Det vigtigste er, at du forstår at samle andre studerende til aktiviteter og arrangementer og har lyst til at være med til at udvikle netværket

 
Løn og ansættelsesvilkår 
Gennemsnitlig arbejdstid på 3 timer ugentlig. Arbejdstiden kan variere afhængigt af hvilke aktiviteter du planlægger. Der tages højde for sommerferie og eksamensperioder. Løn på 135 kr. i timen.

Du kommer til at arbejde hjemmefra. Arbejdet er meget selvstændigt, men der er rig mulighed for sparring og erfaringsudveksling med både Varde Kommunes bosætningskonsulent og studenterambassadøren for VardeiOdense. Der vil bl.a. være fælles opstart og introduktion til jobbet.
  
Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte bosætningskonsulent, Nadia Steinicke på tlf. 3034 4625 eller mail nste@varde.dk.

Send en kort ansøgning med beskrivelse af dine erfaringer senest den 22. august via linket på hjemmesiden.

Forventet tiltrædelse den 1. september eller hurtigst muligt.
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk