Sygeplejerske til Akut Teamet

Ansøgningsfrist: 19.09.2022

En af vores Akut sygeplejersker skifter til nattevagten, så nu vil vi rigtig gerne se en ansøgning til vores Akutteam, som dækker dag og aftenvagten. Er det dig?

Vi søger en sygeplejerske på 30-37 timer med start fra d. 1/10 eller efter aftale. Teamet består for nuværende af 6 sygeplejersker. Teamet kan få vokseværk med tanker på Region Syddanmarks Akutplan samt det Nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som betyder at vi løbende arbejder på nye og optimerede arbejdsgange til gavn for den akutte borger.

Vi er i en spændende proces med kontinuerlig udvikling og implementering af tiltag i både Sygeplejen og Akut sygeplejen. Vi stræber efter at styrke, øge og udvikle på indsatser og kompetencer. Udover en større relationel koordinering både tværsektorielt samt internt kommunalt.

Du vil få stor grad af indflydelse både i det daglige arbejde, og i forbindelse med kvalitetssikrende processer, som skal styrke vores kerneopgave omkring borgeren på tværs i kommunen.

Sygeplejen er organiseret som en selvstændig enhed i Varde Kommune, vi er i alt ca. 85 sygeplejersker fordelt i tre sygeplejefaglige teams med mødested i henholdsvis Varde og Tistrup. Derudover en sekretær, vagtplanlægger, udviklingssygeplejerske, 3 koordinatorer samt projekt sygeplejerske til optimering af journalføring fordelt på de 2 matrikler.

Akutsygeplejerskerne møder i  Varde.

I Akutfunktionen er der meget fokus på at forebygge og undgå indlæggelser:

  • Borgere til I.V. behandling, I.V. antibiotika, I.V. ernæring og I.V. væske
  • Opfølgning efter kompliceret indlæggelse ved udskrivning
  • Speciel indsats til KOL borgere og borgere med gentagne fald
  • Den ældre medicinske borger
  • Beredskab til vurderinger og akutte indsatser.
  • Aktivt samarbejde med især SVS og FAM omkring borgere og forebyggelige indlæggelser.

Udover det, så spiller Akut teamet altid en særlig rolle, når det er påkrævet at bidrage i særlige situationer som under Corona Pandemien, eller som sparring til relevante projekter f.eks. omkring fald eller nye behandlingsmuligheder osv.

Vi forventer at du:

  • Kan behovsvurdere borgere, visitere opgaver og indsatser.
  • Kan iværksætte og varetage behandling i borgernes eget hjem efter ordination af læge og sygehus.
  • Kan have det sygeplejefaglige ansvar i forhold til de borgere, som er tilknyttet akutsygeplejen.
  • Kan iværksætte individuelle indsatser af forebyggende og rehabiliterende karakterer via tidlig opsporing og vurdering af symptomer.
  • Er fagligt velfunderet og befinder dig godt i akutte situationer
  • Er fleksibel og kan navigere i en hverdag, der kan være travl og uforudsigelig eller stille med tid til fordybelse.
  • Arbejder målrettet med fokus på borgeren
  • Er venlig og imødekommende
  • Kan bidrage til gode og positive relationer
  • Du har gode samarbejdsevner i forhold til forskelligartede borgere og en bred vifte af samarbejdspartnere på tværs af faggrupper.

Vi tilbyder:

  • Faglige udfordringer, herunder kompetenceudvikling i Akut sygepleje.
  • En afvekslende hverdag med mange spændende opgaver.
  • Et rigtig godt kollegialt fællesskab med egen gruppe og rutesygeplejerskerne.
  • En målrettet Strategi for den overordnede Sygepleje samt for Akut sygeplejen.

Tjenestebil og telefon stilles til rådighed.

Dine løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Såfremt du ikke er ansat i kommunen, vil der være en prøvetid på 3 måneder.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Souschef for Sygeplejen Hanne Osbæck på telefon 3036 7697 alternativt på mail: hosb@varde.dk

Ansøgningsfrist den 19/9 2022.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende efter aftale.   
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk