Tambours Have søger servicemedarbejder til kiosken

Ansøgningsfrist: 04.04.2022

Varde Kommune, Vej og Park søger en servicemedarbejder til kiosken i Tambours Have, med start 1. maj

Stillingen omfatter billetsalg, salg af kaffe, kage samt rengøring af kiosk m.m.
Tambours Have er åben fra 1. maj til og med 30. september, alle ugens dage, fra kl. 10 til 17.

Ansættelsen som servicemedarbejder er en sæsonansættelse og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er på 15 timer.

Varierende mødetider skal påregnes og arbejde weekend og helligdage. Fast vagt hver anden weekend.

Der er enkelte aftenarrangementer som også skal dækkes.

Oplysninger om Tambours have:
Tambours Have, der ejes og vedligeholdes af Varde Kommunes Vej og Park, er et parkanlæg på ca. 25.000 m², med kiosk, orangeri og forskellige haveanlæg.

Tambours Have ligger ved Karlsgårde Sø ca. 12 km fra Varde midtby, og har de seneste år haft et besøgstal på godt 9.000.

Der er yderligere 6 medarbejdere tilknyttet driften af kiosken og haven.

Vi søger en medarbejder, der:

  • Har en relevant uddannelse som butiksassistent eller lignende
  • Er engageret, initiativrig, effektiv og serviceminded
  • Kan arbejde selvstændigt, er samarbejdsorienteret og har et godt overblik
  • Kan mestre tysk og engelsk i tale

Vi kan tilbyde:

  • Et job i en af Vestjyllands smukkeste besøgshaver
  • Et udfordrende job med mange opgaver
  • En travl hverdag i et godt arbejdsmiljø
  • Et team af engagerede og erfarne kollegaer

Tiltrædelse:
1. maj 2022.

Ansættelsessted:
Vej og Park med stillested i Tambours Have.

Løn:
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem Kommunernes Landsforening og din faglige organisation og efter principperne om lokal løndannelse.

Vil du vide mere:
Kontakt distriktsleder Henrik Rasmussen på 2962 2116 eller Gitte Dalsgaard på 2080 7723.

Ansøgning:
Ansøgning med relevante beviser og oplysninger sendes elektronisk via vores rekrutteringssystem.
Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag den 4. april 2022 kl. 12.00.