Trane Skole og Børneby søger 2 pædagoger hurtigst muligt en på 35 timer til Regnbuen og en på 30 timer til Trinbrættet.

Ansøgningsfrist: 27.09.2022

Er du faglig pædagogisk velfunderet med benene solidt plantet på jorden og med et varmt smil.
– Så er det lige dig vi mangler i Regnbuen i Horne og Trinbrættet i Sig.

Regnbuen og Sig er en del af Trane Skole & Børneby. Trane Skole & Børneby er etableret pr. 1. august 2018 og er et fællesskab bestående af Tistrup almene skoletilbud med 0.-9. kl. og SFO, Horne Børneby og Thorstrup Børneby. Enhederne i Tistrup, Horne og Thorstrup er afdelingsopdelte i 5 afdelinger, og man er primært tilknyttet en afdeling.

Regnbuen er en aldersintegreret institution med 50 børn i alderen 0-6 år. Stillingen er fortrinsvis i vores børnehave afdeling.

Trinbrættet er en børnehave med 31 børn i alderen 3 til 6 år.

I Regnbuen og Trinbrættet bliver du en del af et engageret og hjælpsomt team, som brænder for at give barnet de bedst mulige forudsætninger for at blive et livsdueligt individ.

Vi arbejder målrettet med at styrke børnenes trivsel, læring, udvikling, dannelse og chancelighed, med omdrejningspunkt i de styrkede pædagogiske læreplaner.

Vi lægger stor vægt på nærvær, relationer og leg samt udviklingen af inspirerende og motiverende læringsmiljøer, der understøtter børnenes behov.

Vi søger en kollega:

  • Der er uddannet pædagog og faglig velfunderet – evt. med erfaring indenfor 0-6 års området.
  • Der er udviklings- og læringsorienteret samt reflekterende og anerkendende i sin tilgang.
  • Der kan arbejde didaktisk og bidrage til udvikling af inspirerende læringsmiljøer.
  • Der kan planlægge og dokumentere det pædagogiske arbejde.
  • Der kan skabe overblik og tage ansvar i den daglige pædagogiske praksis.
  • Der er fantasifuld og har en stor idébank.
  • Der er initiativrig og fleksibel.
  • Der kan indgå i et tæt samarbejde med forældre, kollegaer samt tværfaglige samarbejdspartner.
  • Der er nærværende, har let til smil, grin og humor.
  • Der vægter dialog og sparring samt generelt vil bidrage til det gode psykiske arbejdsmiljø.

Vi kan tilbyde:
Et Dagtilbud der er i en spændende proces, hvor du aktivt kommer til at bidrage til udviklingen.

En stilling, hvor du indgår i et dynamisk læringsfællesskab med engagerede kollegaer – både i egen afdeling og på tværs af Trane Skole og Børneby.

Dejlige børn og et tæt samarbejde med vores engagerede forældre og nærmiljø.

Hjælpsomme, positive og faglige kollegaer, der hver dag går på arbejde for at gøre en forskel.

Kompetenceudvikling, jævnlige kurser og med mulighed for Erasmus+ udenlands samarbejder og rejser.

Vil du læse og se mere om os, anbefaler vi www.traneskoleogbørneby.dk.

For yderligere oplysninger kontakt:
Dagtilbudsleder, Lene Nielsen på tlf. 2125 7656 i tidsrummet 8.00-17.00.

Ansættelse:
Løn og ansættelse i forhold til gældende overenskomst for området.

Ansøgningsfrist:
D. 27. september 2022 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler:
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag d. 29. september 2022.

Ansættelse:
D. 1. november 2022. – Eller hurtigst muligt efterfølgende.

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk