Varde Kommune og UngeRåd Varde søger Ungeguide for UngeRådet

Ansøgningsfrist: 28.01.2022

UngeRådet består af unge mellem 15-25 år og UngeRådets formål er at fremme ønsker og meninger samt at forbedre kommunikationen mellem kommunalpolitikere og unge i Varde Kommune, således at de unge høres og inddrages i kommunens planlægning og beslutningsprocesser, der vedrører unge. UngeRådet kan gennemføre både faglige og sociale arrangementer, aktiviteter og kurser, som opfylder de unges behov og interesser.

Hovedfunktion:

  • Sekretær for UngeRådet.
  • Primære opgave er at støtte UngeRådet som vejleder og tovholder ved projekter, arrangementer og aktiviteter.
  • Sikre kontakten til forvaltningen, samt de forskellige forpligtelser og funktioner som Ungdomsråd måtte have.
  • Sikre offentliggørelse af UngeRådets aktiviteter på hjemmeside og sociale medier.

Profil:
Du er ungdommelig, fleksibel, støttende, humoristisk, fastholdende, ihærdig, vedholdende, iderig, positiv, rummelig og kan møde de unge i øjenhøjde og er på bølgelængde med dem!
At være Ungeguide er et spændende og meget alsidigt deltidsjob, hvor du er i tæt kontakt og samarbejde med Ungegruppen. Arbejdstiden er meget skiftende og indeholder aften- og weekendarbejde.

UngeGuiden ansættes med 320 timer årligt og løn- og ansættelsesforhold sker efter forhandling.

Læs mere om UngeRåd og UngeGuide i Varde på
http://ungeraadvarde.dk/ 
https://www.facebook.com/UngeraadVarde

Ansættelse pr. 01.03.2022 eller efter nærmere aftale.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos
Jens Peter Olesen, tlf.: 24 65 94 33 eller
UngeGuide Juki Tauchi 60 93 30 59.

Ansættelsessamtale forventes gennemført torsdag 03.02.2022 i Ungdomsskolens sekretariat, Frisvadvej 70, 6800 Varde.

Ansøgningsfrist: fredag d. 28.01.2022 kl. 12.00.

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk